Afdansningsbal for alle vores dansere

Vi inviterer til stort afdansningsbal med alle vores dansere på Hermans i Tivoli Friheden d. 15. juni 2019. Glæd jer til en forrygende dag.

15.06.2019
0,00,-
Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C
Lukket for køb

Velkommen til årets store afdansningsbal

Lørdag den 15. juni afholder Let´s Dance afdansningsbal for alle børn, teenagere og voksne dansere hos Let's Dance i Risskov, Viby og Randers.
Afdansningsballet er et virkeligt hyggeligt arrangement, hvor danserne viser forældre, søskende og bedsteforældre, hvad de har lært gennem hele sæsonen.

Afdansningsballet bliver afholdt over 5 omgange og varer ca. 1 time og 30 min. pr. afdansningsbal - derfor er det MEGET VIGTIGT at alle der køber billet, tjekker grundigt, hvilket afdansningsbal de skal til, så det hele stemmer overens.

Tidsplaner kan findes ved at klikke på nedenstående links:

Afdansningsbal kl. 9.30
Afdansningsbal kl. 11.45
Afdansningsbal kl. 14.00
Afdansningsbal kl. 16.00
Afdansningsbal kl. 18.00

 Alle billetter kan købes på Billetten.dk fra den 27. maj og priserne (inkl. gebyr) som følgende:

Dansere:          Gratis - de får en billet af deres instruktør 2-3 uger før opvisningen
Børn 0-3 år:     Gratis (Børnene skal sidde på skødet af en voksen)
Børn 4-12 år:    90 kr. 
Voksne:            115 kr. (Der er 3 rækker til 95 kr, da vi kan forvente lidt "trafik" foran disse pladser) 
Seniorer 65+:   95 kr.

Afdansningsballet afholdes på det smukke Hermans i Tivoli Friheden, Aarhus. Dørene til salen åbnes så snart det foregående afdansningsbal er færdigt - ca. 45 min før indmarch. Ca. 20 min før indmarch står alle instruktørerne i foryeen - klar til at samle alle sine elever til indmarch. Alle børn skal på gulvet mellem 2-4 gange.

I skal ikke betale indgang til Tivoli, da jeres indgangsbillet til afdansningsballet, giver gratis adgang til parken hele dagen. Hvis nogle har turbånd, kan det desværre ikke trækkes fra indgangsprisen til afdansningsballet, da vi ifm. leje af salen automatisk betaler for alles indgang til Tivoli.

Dansernes tilmelding til afdansningsballet foregår mundtligt til instruktøren, mens forældre, søskende og bedsteforældre bedes købe billet på Biletten.

Den ordrebekræftelse I får på mail er jeres billet. I bedes derfor printe ordrebekræftelsen og vise ved indgangen. Hvis I ikke ankommer sammen med resten af familien, er det lettest at I køber billetterne adskilt.

Glæd jer til en dejlig og underholdende dag med masser af smukke opvisninger.


Tilmelding