Søndagstræning
d. 1. december 2019

Festlig træningsdag for alle pardansere.

01.12.2019
75,00,-
Let's Dance, Lystrupvej 1F

Søndagstræning for pardansere

 Let´s Dance tilbyder hermed en festlig dansetime med to super dygtige instruktører.

Det vil forløbe sådan, at den ene instruktør har standard i den ene sal og den anden instruktør har latin i den anden sal. Der vil ikke være fælles undervisning, men til gengæld vil begge instruktører gå rundt til hver enkelt af jer, og hjælpe med lige præcis det problem, I måtte have - hvis I altså har nogle. I kan sagtens skifte mellem salene. 

Undervisningen varer 1,5 time i alt, og vi gennemgår VALS, TANGO, SLOWFOX og QUICKSTEP i sal 1 svarende til 20 min. pr. dans og samtidigt SAMBA, CHA CHA CHA, RUMBA OG JIVE i sal 3 svarende til 20 min. pr. dans. De sidste 20 min bruger vi på at spille alle 8 danse i den store sal - i 2 puljer.

Ønsker I kun at danse den ene kategori, kan I sagtens gøre det. I flexer mellem salene, præcis som det passer jer bedst.

  • Vi lukker højest 25 par ind i alt og derefter lukker tilmeldingen, så der er fin plads til alle. 
  • Prisen er 75 kr pr. person, og tilmelding sker via hjemmesiden. HUSK at tilmelde to personer.
  • Alle kan danse med - uanset niveau.
  • Tidspunkt: Søndag d. 1. december

 

Instruktører

Stine Overgård Andersen

Jeg hedder Stine og er 24 år gammel.

Jeg startede allerede med at danse som tre-årig, og blev dengang så bidt af det, at jeg ikke har haft en eneste pause siden.

Igennem årene har jeg prøvet lidt forskelligt. Jeg har danset både disko, hiphop, showdance, standard og latin. Det der fangede mig mest, var dog standard og latin. De to stilarter har jeg danset hele mit liv, og jeg har deltaget i både VM, EM og mange andre store internationale konkurrencer, med det. Showdance er jeg de sidste år, også begyndt at vende meget tilbage til, og jeg danser nu også det på eliteniveau.

Dans for mig er noget, jeg ikke kan undvære. Det er fantastisk at udtrykke sig til- og igennem musik. Jeg glemmer alt andet omkring mig, og er tilstedet 100% lige der hvor jeg er. Samtidig er det også en skøn motionsform, hvor jeg får sved på panden, mens alverdens dejlige musik kører i højtalerne.

I min undervisning er det allervigtigst, at man har det sjovt. Det er jo det dans er til for - er det ikke ? :D
En anden ting der betegner min undervisning er, at jeg altid tilpasser min undervisning, i forhold til dem jeg står overfor. Sådan at jeg altid forsøger at møde eleverne, lige der hvor de er. På den måde kan alle udvikle sig mest muligt, og have det sjovt uanset hvad man kommer fra, eller hvordan ens dag har været.
Mit mål med en dansetime er selvfølgelig altid at lære fra mig og gøre eleverne bedre end da de kom. Men derudover er mit mål også at alle går derfra med et smil på læben.

Jeg har undervist i over 9 år, og var før det hjælpetræner i mange år. Igennem de år har jeg undervist i mange forskellige stilarter. I starten var undervisningen "bare" et fritidsjob, jeg havde ved siden af skolen, men nu lever jeg af at undervise i dans på fuldtid.

Jeg har en masse forskellige hold hver uge, og underviser bl.a. i: børnedans, showdance, pardans, og hitfit. Jeg underviser alle de stilarter på forskellige niveauer og for forskellige aldergrupper. Derudover underviser jeg også i brudevals og lanciers.

Jeg lever som sagt af at undervise, og glæder mig hver dag til at danse med alle mine søde elever.


Tilmelding