På Drømmeholdet 2 danser vi standard- og latindansene som I måske kender fra TV2's Vild Med Dans. Der danses cha cha cha, vals, jive, samba og mange flere.
Undervisningen går stille og roligt fremad, så alle kan følge med, og man lærer både nye trin og variationer, samt teknik til at udføre danse og bevægelserne bedre. Der bliver altid undervist til en masse glad musik, og musik som de fleste kender fra radioen. Der vil helt sikkert også være musik som I kan synge med på, mens i danser.
Det er vigtigt for instruktørerne at give alle par en super god oplevelse, i trygge og positive rammer, så alle får maximalt ud af undervisningen hver gang. Stemningen er derudover afslappet, med plads til alle.
Undervisningen varer 50 min. pr. gang.
• Husk at I altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis I er i tvivl om niveauet på holdet passer til jer.
• Kommer I fra en anden danseskole eller har I danset for nogle år tilbage, viser det sig ofte, at I skal have danset et par år yderligere, for at kunne følge med på dette hold - da det sjældent er de samme variationer, der har været brugt på de to danseskoler. Men uanset hvad I har lært, er I altid velkommen, og så kan vi guide jer til det rigtige hold.
• Er I forhindret én uge i at deltage på den sædvanlige tid, er I altid velkommen til at vælge en anden dag i samme uge, eller tage to lektioner ugen efter. Hvis I er i tvivl om hvilke hold I kan flekse på, hiv gerne fat i en instruktør som kan guide jer.
• Der er som standard for alle pardansehold 17 undervisningsgange fra august til december og 17 undervisningsgange fra januar til maj. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.