Drømmer du om at blive den vildeste danser, der optræder på store scener med glitter, glamour, et klappende publikum og skinnende projektørlys? - så er Girlicious holdet for dig!
Der er ingen grænser for kreativiteten, når vi lærer fede showdanse til både nye hits og gamle klassikere, i vores smukke lokaler i Risskov. Så vær med på en spændende rutsjebanetur af en sæson, når vi suser igennem forskellige genrer, humører, årtier, energier og koncepter, for at gøre dig til en alsidig og stærk performer!
På Girlicious lærer du at bevæge dig på nye måder, at få mere kropskontrol og udstråling, og så lærer du noget af det allervigtigste ved showdance: hvordan du fortæller en historie gennem din dans.
Niveaumæssigt ligger dette hold lige under Talentholdet, og det kræver derfor, at du har dansererfaring for at kunne gå på Girlicious. Ønsker du at komme på vores talenthold - eller elitehold -, så er du mere end velkommen til at deltage til vores eliteaudition, som afholdes i juni måned.
OBS! Bemærk, at dette er et meget øvet hold, og det kræver derfor, at du har danseerfaring for at kunne deltage på dette showdance hold. Det er derfor ikke egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil meget gerne være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig. Du er også altid velkommen til at skrive til kontoret.
Hvis du danser på dette hold skal du helst have mod på - og lyst til - at danse turneringer, da der på holdet vil blive brugt en del tid på at forberede sig hertil - specielt i perioden januar-juni. Ønsker du at danse på et meget øvede hold, og ikke danse turneringer, bedes du sige det til instruktøren fra sæsonstart, så hun kan give dig en plads i dansen, som ikke er helt i front - dette vil nemlig give udfordringer senere, når der skal øves formationer til turneringer. Men du er selvfølgelig meget velkommen, uanset om du har lyst til at deltage i turneringer eller ej.
Følgende turneringer deltager Gilicious i:
Klubmesterskab Efterår | 18-11-23 |
Klubmesterskab Forår | 13-04-24 |
DM Showdance | 18-05-24 |
Kaufmann Cup 1. Rangliste | 27-01-24 |
Kaufmann Cup 3. Rangliste | 04-05-24 |
Danmark Danser Kvalifiaktions runde | 09-03-24 |
Danmark Danser Finale (hvis udtaget) | 25-05-24 |
Yderligere er der også mulighed for at vise dansen frem til danseskolens årlige julebal & afdansningsbal.
Vi ses på Girlicious!
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør
Hej, jeg hedder Ida Meilandt og er født i 2003
Jeg har altid elsket at bevæge mig og alt, der havde med teater, dans og musik at gøre, og kan slet ikke undvære det i dag. Jeg startede med at danse da jeg havde prøvet en balletcamp i sommerferien med en veninde, og blev så bidt af at danse, at jeg efter sommerferien startede hos Let’s Dance, hvorefter jeg har danset så meget jeg kunne lige siden.
Jeg har danset i en del år efterhånden og går i år på et voksen elitehold på Let’s Dance hvor jeg danser stilarten showdance. Jeg har undervist siden 2020 ved Let’s Dance. Imens har jeg taget DGI’s danseinstruktøruddannelse og har i 2022/2023 taget Århus Dance Education hos Benedikte Roerbeak.
For mig er det vigtigt at det skal være sjovt at danse og at dansen er et sted hvor man føler sig tryg og tilpas, herfra kan man udvikle sig og nå sine mål, men det vigtigste er at man har det godt i processen.