Vær med, når vi hver mandag skruer op for musikken, snører vores sneakers og afholder den fedeste hip hop time for piger og drenge i alderen 13-17 år. Hvis du har danseerfaring og hverken er bange for en udfordring eller lidt sved på panden, ja, så er Hip Hop Crew lige noget for dig!
Hip hop timerne henter elementer fra stilarterne funk, locking, popping, breaking, house, dancehall, waacking, LA-style og meget meget mere, og vi løber bestemt aldrig tør for teknikker og koreografier at øve os i.
Vi træner i en af Vibys smukke lyse spejlsale, og udvikler os i løbet af hele sæsonen indenfor grooves, performance og power, så vi er klar til at fremvise en lille serie til både julebal og afdansningsbal foran familie og venner. Du vil blive undervist af vores totalt dygtige og positive instruktør, som glæder sig til at dele sin passion for dans og undervisning med dig!
OBS! Bemærk, at dette er et øvet hold, og det kræver derfor, at du har danseerfaring for at kunne deltage på dette hip hop hold. Det er derfor ikke egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil meget gerne være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig. Du er også altid velkommen til at skrive til kontoret.
Hvis du danser på dette hold skal du helst have mod på - og lyst til - at danse turneringer, da der på holdet vil blive brugt en del tid på at forberede sig hertil - specielt i perioden januar-juni. Ønsker du at danse på et meget øvede hold, og ikke danse turneringer, bedes du sige det til instruktøren fra sæsonstart, så hun kan give dig en plads i dansen, som ikke er helt i front - dette vil nemlig give udfordringer senere, når der skal øves formationer til turneringer. Men du er selvfølgelig meget velkommen, uanset om du har lyst til at deltage i turneringer eller ej.
Klubmesterskab Efterår | 18-11-23 |
Klubmesterskab Forår | 13-04-24 |
Kaufmann Cup 1. Rangliste | 28-01-24 |
Kaufmann Cup 3. Rangliste | 05-05-24 |
Danmark Danser Kvalifiaktions runde | 09-03-24 |
Danmark Danser Finale (hvis udtaget) | 25-05-24 |
Yderligere er der også mulighed for at vise dansen frem til vores jule og afdansningsbal.
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør
Hej, jeg hedder Cecilie.
Jeg har danset siden, jeg var 5 år, og jeg startede som helt lille med at danse showdance på Let’s Dance. Dette udviklede sig til at jeg gik på et elitehold i showdance og senere hen skiftede jeg til at danse hip hop på eliteplan. I de seneste par år har jeg igen prøvet kræfter med showdance på et voksent showdance hold, hvor vi både har opnået en 1. plads til DM og Kaufmann Cup.
Jeg underviser primært i hip hop, men jeg har også undervist i bl.a. børnedans og showdance.
Når jeg underviser går jeg super meget op i, at ikke kun jeg, men også eleverne kan mærke, at de udvikler sig igennem min undervisning. Det er ekstremt vigtigt for mig at alle på mine hold nyder at være til dans, og at man altid går hjem med et smil på læben.
Jeg har været instruktør på Let’s Dance siden 2015.