På Hip Hop Style er der fuld fart over feltet ! På dette hold, arbejder vi med flere forskellige forløb, samt stilarter indenfor hiphop genren, ligesom der også vil være fokus på teknikker, kropskontrol, performance og energier. Gennem smil, high fives og masser af feedback og opbakning, lærer vores fantastiske danseinstruktør dig, at få opbygget dén selvtillid det kræver, at stå på en stor scene.
Glæd dig !
OBS! Bemærk, at dette er et meget øvet/elite hold, og det derfor kræver at man har danseerfaring for at gå på dette hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.
• Dette er primært et supplementshold til vores børn elitedansere og meget øvede dansere.

Instruktør
Mit navn er Johanna og jeg er født i 1999.
Jeg startede til dans som 11 årig, efter at have danset rundt på værelset derhjemme i årevis. Som forventet forelskede jeg mig lynhurtigt i at danse. De første år dansede jeg showdance og da jeg som 14-årig startede på Hoptrup Efterskoles danselinje, fik jeg øjnene op for mange nye stilarter. Særligt hiphoppen og stilarter med et mere feminint udtryk fangede mig og er stadig den dag i dag, de stilarter der ligger mig nærest.
Gennem årene har jeg danset på flere forskellige elitehold og kvalicieret mig til DM og EM. I 2018 valgte jeg at stoppe og i stedet fokusere på min egen undervisning og gå efter min drøm som professionel danser. Jeg har rejst til London og LA for at træne og dygtiggøre mig. Al erfaringen tager jeg med mig hjem til min egen undervisning. Jeg har undervist siden 2015 rundt omkring i hele Danmark. Gennem årene har jeg været ansvarlig for utallige koreografiske opsætninger og shows. Jeg er ekstremt passioneret omkring min undervisning og mine elever. Det vigtigste i min egen undervisning er god energi, udvikling og at du som elev føler dig tryg, respekteret og set.