Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hit Fit Dance

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil danse, forbrænde og have det sjovt på samme tid!

Hit Fit
Unge/voksne
Alle niveauer
Randers NV
torsdag kl. 18.35 - 19.25
FRA D. 17. August 2023
TIL D. 06. Juni 2024
1.660,36 DKK pr. deltager frem til sommer
447,02 DKK pr. deltager frem til december

Hit Fit Dance

Hit Fit Dance er den sjoveste forbrændingstime! Vi har ikke kun taget udgangspunkt i musikken fra de sidste otte årtier, men også den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock´n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, eurodance fra 90-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne,10-erne og 20-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne..!

I Hit Fit Dance følger du blot efter vores instruktør i nogle simple danse, som alle kan være med på. I løbet af ugerne bliver der stille og roligt sat flere bevægelser på og der kommer nye danse til. Hver Hit Fit Dance time, tager dig igennem både høj og lav intensitet, og er derfor også meget kalorieforbrændende.

Undervisningen gør det ligeledes muligt for hver enkelt elev, at give den ekstra gas eller udføre flere detaljer af koreografien, udfra deres egne fysiske eller tekniske evner.

Hit Fit Dance konceptet er udviklet af Marianne Eihilt og Mirja Kennedy, som også vælger musikken og laver hovedparten af alle dansene. Hvert halve år kommer der nye danse til, og her sammensætter den enkelte instruktør sit eget program ud fra Mariannes og Mirjas liste af hit numre og koreografier fra de sidste otte årtier. Så kan du ikke få nok af Hit Fit Dance, er det oplagt at tilmelde dig flere hold om ugen, da hver instruktør sætter sit eget præg på timen, samtidig med at der vil være genkendelighed i de fleste danse!

Foruden Hit Fit Dance, har vi bla. også Hit Fit High og Hit Fit Light. Så hvis du vil være helt sikker på at du har fundet den Hit Fit time der passer allerbedst til dig, så anbefaler vi at du klikker ind og læser om de forskellige muligheder her.

En danser fortæller... "På mit hitfit hold er vi blevet enige om at intet humør kan være så dårligt at det ikke er gået over efter en Hit Fit time"

GLÆD DIG!

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    De gange du evt. er forhindret i at møde op på din normale træningstid, er du velkommen til at flexe til et af vores andre hold.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Bolette Overgård Andersen

Jeg hedder Bolette, og er født i 1999
Jeg startede med at danse, da jeg var 2-3 år gammel

Jeg har prøvet meget forskelligt i løbet af årerne blandt andet disko, hiphop, moderne, musical og gymnastik. Dog har min passion primært været indenfor standard og latin dans, hvilket jeg i mange år dansede på eliteplan. Pt danser jeg showdance på eliteplan og er utrolig glad for det!

Grundlæggende så er dans for mig glæde, rytmer og liv. Det er en skøn pause fra den normale hverdag, hvor man både fysisk og mental bliver ladt op. Dans udfordrer nemlig hjernen og giver sved på panden, samtidig med at der er skøn musik.

For mig handler det om at dans skal være sjovt og et frirum med plads til alle. OG at den enkelte elev går ud fra dansetimen med en inderlig JUHU-følelse!
Min undervisningsstil er legende og til tider lidt skør, da jeg altid forsøger at give den bedste og mest lærerig danseoplevelse/undervisning med masser af nærvær samt godt humør.

Jeg har gennem hele mit liv elsket, at give viden fra mig samt arbejde med mennesker- unge som gamle.

Jeg har siden sommer 2018 været instruktør ved Let´s Dance, men har i årerne før det undervist på blandt andet workshops og danseskoler rundt om i landet.

Book prøvetime Hit Fit Dance

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE