Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hit Fit Light

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil danse, forbrænde og have det sjovt på samme tid..!

Hit Fit
Unge/voksne
Alle niveauer
Viby J., Sal 2
tirsdag kl. 19.20 - 20.10
FRA D. 15. August 2023
TIL D. 04. Juni 2024
1.545,00 DKK pr. deltager frem til sommer

Hit Fit Light

Hit Fit Light er den sjoveste forbrændingstime! Vi har ikke kun taget udgangspunkt i musikken fra de sidste otte årtier, men også den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock´n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, eurodance fra 90-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne,10-erne og 20-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne..!

På Hit Fit Light følger du blot instruktøren i nogle simple danse, som vil blive gentaget i løbet af timen. Der vil være fuld fokus på danseglæde og bevægelighed, og alle de mest belastende og fysiske hårde bevægelser, er taget ud af denne time. Men tag ikke fejl, du vil stadig kunne mærke  svedperlerne på panden og følelsen af ultimativ velvære !

Har du aldrig prøvet nogen form for dans før, eller har du skader, er blevet gravid eller lign. anbefaler vi dette hold, da twist og hop undlades, og i stedet er der tilføjet nogle danse, som er knap så svære som på alm. Hit Fit Dance hold.

Undervisningen gør det ligeledes muligt for hver enkelt elev, at udføre flere detaljer af koreografien, udfra deres egne fysiske eller tekniske evner.

Hit Fit Dance konceptet er udviklet af Marianne Eihilt og Mirja Kennedy, som også vælger musikken og laver hovedparten af alle dansene. Hvert halve år kommer der nye danse til, og her sammensætter den enkelte instruktør sit eget program ud fra Mariannes og Mirjas liste af hit numre og koreografier fra de sidste otte årtier. Så kan du ikke få nok af Hit Fit Dance, er det oplagt at tilmelde dig flere hold om ugen, da hver instruktør sætter sit eget præg på timen, samtidig med at der vil være genkendelighed i de fleste danse!

Foruden Hit Fit Light, har vi bla. også Hit Fit Dance og Hit Fit High. Så hvis du vil være helt sikker på at du har fundet den Hit Fit time der passer allerbedst til dig, så anbefaler vi at du klikker ind og læser om de forskellige muligheder her.

Nedenfor kan du se hvad en af vores dansere på Hit Fit Light har udtalt:
"Jeg har haft nyt pulsur på både i dag og i tirsdags til almindelig hit fit. Jeg har faktisk haft en højere puls og forbrændt mere i dag end i tirsdags. Der var ikke noget jeg ikke kunne være med til.
Jeg tænker at det skyldes at jeg på et almindeligt Hit fit hold holder lidt igen, når jeg ikke kan være med fuldt ud (hop og twist), men her kunne jeg give mig selv fuldt ud hele tiden". - Mona Harritz

 

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    De gange du evt. er forhindret i at møde op på din normale træningstid, er du velkommen til at flexe til et af vores andre hold.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.


•    Roseanna har et andet job som kræver, at hun en gang imellem skal til udlandet, og disse gange vil Heidi Sjølang, være holdets faste afløser. Det drejer sig om følgende gange: 19 og 26 sep. + 28. nov. 2023+ 19 marts 2024.Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


 

Instruktør

Roseanna Eriksen

Dans gør mig glad, og jeg elsker at danse og give glæden videre i min undervisning.

Jeg startede min dansekarriere hos Brøgger dans i Århus, da jeg var 5 år gammel.
I mine ungdomsår dansede jeg en masse disco og showdance hos Lena Neben og turnerede landet rundt til opvisninger og konkurrencer.
Min passion for dans har sidenhen faktisk kun udviklet sig, og jeg begyndte at få øjnene op for de mange forskellige stilarter, dansen tilbyder.
Jeg har danset og undervist i salsa og merengue, og jeg begyndte som underviser hos Let’s Dance i 2012, hvor jeg til en start både havde fornøjelsen af at undervise de mindste børnehold og fik hurtigt de første sæsoner af Hit Fit også.

Jeg sætter pris på latter og smil i min undervisning; at der er plads til at udtrykke sig, og at vi giver hinanden energi og glæde.

Book prøvetime Hit Fit Light

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE