Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hip Hop

Hvad er Hip Hop?

- Start til Hip Hop i Aarhus eller Randers

Hip hop dans kommer af en hel hip hop kultur, som startede i New Yorks gader i 70’erne. Stilarten startede med breakdance, popping og locking til amerikanske DJ’s musik, og var som udgangspunkt et socialt initiativ, hvor bevægelser som ”ormen”, ”running man” og ”dougie” blev fremført på natklubberne.

I takt med hiphoppens stigende popularitet, rykkede dansestilen fra gaden og ind i mere formelle  dansestudier, og i dag er hiphop dans uundgåeligt i den internationale underholdningsindustri. Stilarten kan ses i megastjerner som Usher, Justin Bieber og Chris Browns musikvideoer, i film som ”Step Up”, i reklamer for megabrands som Nike, Adidas og Pepsi og live på scenen med verdens største musiklegender som Michael Jackson og Beyoncé. Der er endda internationale TV-shows som ”Americas Best Dance Crew” og ”World Of Dance”, hvor hip hop crews konkurrerer mod hinanden.

I dag er der mange forskellige undergenrer og stilarter forbundet med hip hop, og i Let’s Dance vil vi til hip hop undervisningen komme omkring alt fra locking, popping, house, dancehall, LA Style, Girly hip hop, old school hip hop og breakdance.

Hvordan er undervisningen hos Lets Dance?

På danseskolen i Viby, Risskov og Randers garanterer vi fart over feltet og masser af højt humør, når vi til hip hop i Lets Dance tager vores sneakers på og skruer op for nye og gamle rap, hiphop- og RnB-hits! Til hip hop fokuserer vi først og fremmest på basis teknik og grooves, så du som elev udvikler masser af musikalitet og kropsforståelse. Vores superkvalificerede og energiske instruktører vil lære dig funky koreografier med masser af rytme og power, og vi vil øve os i alt fra floorwork og hip hop tricks til stage performance ved at vise koreografierne for hinanden!

Vi glæder os til at se dig til en udfordrende hip hop time der giver sved på panden og smil på læben

Hip Hop hos Lets Dance

Mød vores Hip Hop instruktører

Mirja Kennedy
Nicoline Skytte Pedersen
Bolette Overgård Andersen
Louise Heise
Elicia Marie Frikke Tiffany
Cecilie Satake
Julie Maria Bak Lage
Helena Maria Brunhøj
Celine Steen Rasmussen
Johanna Jespersen
Cecilie Sejling
Julia De La Vega
Jens Julius
Karoline Løkke
Ida Marie Jakobsen
Mejse Malika Aalund Nielsen
Selma Sølgaard-Kyng