Instruktørprofil
Instruktør
profil
profil
Cecilie Dee
Mit navn er Cecilie, jeg er fra 1993 og er født med musik og dans i blodet.
Jeg har som barn gået på enkelte dansehold, men dansede hvor end jeg var, om det var i supermarkedet, i haven eller i stuen. Da jeg var 11 begyndte min danse rejse for alvor, da jeg startede til Disco freestyle, som både solo, duo og formations danser. Her dansede jeg i 6 år på konkurrence plan, både nationalt og internationalt.
Jeg tog derefter en forberedende danseuddannelse, hvor jeg fik undervisning i Hip hop, modern,step, ballet, jazz og showdance/musical.
Jeg blev hurtigt derefter ansat som instruktør og underviste både på uddannelsen, til workshops og på Let’s Dance.
De sidste 10 år, har jeg arbejdet med dans på forskellig vis. Med undervisning, som danser til Events, danser for Bakken Bears cheer team, som Dommer til bla. DM og Kaufmann cup og har sideløbende selv konkurreret.
Jeg har de sidste 3 år fokuseret på at udvikle mig selv som danser, men vender nu stærkt tilbage til Let’s Dance og glæder mig!
Det er vigtigt for mig at mine elever rykker sig og bliver deres bedste “danse-selv”. Men endnu vigtigere er det at min undervisning får dem til at føle glæden og friheden i dans. For mig har dansen været et frirum og den bedste måde at udtrykke hvad man føler og hvem man er. Om man er glad, vred, ked af det eller frustreret, så kan dans give afløb for det.
I mine timer vil der være fokus på udvikling, indlevelse, musikforståelse, teknik, energi, at danse helt ud til fingerspidserne og så selvfølgelig at nyde det, have det sjovt og at gå derfra med et smil på læben!
Cecilies hold
Girly 13+
Cecilie Dee
|
tirsdag kl. 19.20 - 20.10
|
Viby J.
|
LÆS MERE HER |