Instruktørprofil
Instruktør
profil
profil
Silja Karlsen
Jeg hedder Silja Karlsen,
Jeg begyndte til dans, da jeg var 8 år gammel og har ikke stoppet siden. Jeg har primært studeret og trænet showdance, musical teater, pom/cheerleading, jazz og high kick på et drill team.
Dans for mig er en glæde, som jeg ikke kan beskrive. I dans kan jeg udtrykke og forstå mig selv. Jeg har altid bevæget mig til musik og har haft en utrolig begejstring for at kunne udtrykke mig gennem dansen og min krop. I dans har jeg derfor kunne udvikle mig selv – ikke kun som en danser men også som en person.
Jeg har danset mange år på Let’s Dance og lært en masse om de forskellige stilarter på diverse elitehold. Udover har jeg også danset i USA på Tom Glenn High Schools Drill Team, hvor jeg som sagt har lært jazz, pom og den traditionelle high kick, der kun kan læres i Texas. Alle disse forskellige stilarter har givet mig en bred viden indenfor danseverden, og jeg elsker at lære det videre.
I min undervisning er det vigtigt at skabe et fællesskab i et sikkert miljø, hvor individuelle dansere kan udvikle sig til deres bedste. I min undervisning går jeg meget op i udstråling og udtryk. At en danser kan putte deres følelser ind i deres bevægelser og udtrykke dem er super vigtigt og noget der kan læres og dyrkes i mine timer.
At eleven har det sjovt mens de danser, er selvfølgelig også noget af det vigtigste. Hvis du nyder dans, er det nemmere at skabe teknik, udtryk og udvikling hurtigere.
Siljas hold
Super Girls 7-9 år
Silja Karlsen
|
mandag kl. 16.15 - 17.00
|
Risskov
|
LÆS MERE HER |