NYT VILD MED DANS FOR BEGYNDERE

For første gang i 8 år, starter Brian og Marianne - sammen - et nyt vild med dans hold for begyndere. Vi tilbyder som altid to gratis prøvetimer, og glæder os til at danse med jer.

MANDAG D. 8. JANUAR STARTER ET NYT VILD MED DANS HOLD

Hvert år starter der nye begynderhold indenfor VILD MED DANS, og til januar skal vi for første gang i 8 år starte et hold op - sammen!!. Det glæder vi super meget til.

Det er så skønt, at se hvad dansen kan gøre ved mennesker og ikke mindst parforholdet, når man tager sig tid til at være sammen, lære sammen og følge med strømmen til skøn musik og nye udfordringer.

Undervisningen går stille og roligt fremad, så alle kan følge med, og vi prioriterer meget at undervise til en masse glad musik, som de fleste kender fra radioen, og som bliver spillet til diverse fester. På den måde håber vi, at det også bliver meget lettere at komme ud på dansegulvet til den næste fest.

Dansene er blandt andet de inspirerende danse fra TV2-programmet "Vild med dans" så som vals, cha cha cha, jive og quickstep mm.

Alle er velkomne til at tage to gratis prøvetimer, før I beslutter jer og der er naturligvis ingen binding.
Holdet kommer til at ligge mandage kl. 21.05-21.55 med start 8. januar.