Amigoz er et af vores junior konkurrencehold indenfor hip hop.
Konkurrenceholdene er “basen” af hele vores eliteafdeling. Når du danser på vores konkurrencehold, kræver det at du udover din egen faste holdtræning, deltager på min. ét af vores anbefalede supplementshold. Er du blevet optaget på et af vores andre udtagede hold, kan dette gælde som dit supplementshold. OBS! Hvis det er dit første år som elitedanser, er det obligatorisk at tilmelde sig Hip Hop Foundation - dette hold tilmeldes seperat.
Når du er optaget på et af vores elitehold, hører du under vores eliteakademi. Det betyder bla. at du skal deltage i elitesamlinger, opstartslejr og have en klubdragt. Vi har elitehold i både børn-, junior- og voksenrækken.
Danserne er hårdtarbejdende, dedikerede, sociale, positive og samarbejdsdygtige, og at gå på holdet kræver, at du har masser af power, gå-på-mod og at du er en super stærk performer! Vi arbejder med teknik, smidighed, styrke, koreografi og udstråling, og får masser af kollektiv- og individuel feedback, så vi kan udvikle os som både hold og individuelle dansere.
Klik her for at se en samlet oversigt over, hvordan den samlede undervisning, træningslejre mv. fordeler sig over en sæson.
• OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.
• Skulle holdet gå hen og kvalificere sig til Kaufmann Cup finalen, vil der i den forbindelse blive opkrævet en ekstra dansetime, som vil finde sted ugen op til Kaufmann Cup finalen.
Instruktør
Mit navn er Ida Marie og jeg er født i 2007.
Jeg har altid elsket at danse og startede da jeg var helt lille. Derefter har jeg danset forskellige stilarter såsom hip hop, showdance, musical, ballet, experimental, commercial og contemporary. Jeg har konkurreret de sidste 7 år i både showdance og hiphop, og danser i dag på holdet Enigma.
Dans betyder helt ekstremt meget for mig. Jeg elsker at performe på scenen, og jeg elsker den måde man kan udtrykke sig gennem dansen. Men mest af alt, holder jeg af det fællesskab, man opnår – det er helt unikt.
Det jeg lægger mest vægt på i min undervisning er god stemning og danseglæde. Udover det, fokuserer jeg på mine elevers udvikling og hjælper dem med at nå deres mål. Det er vigtigt for mig, at mine elever kan have det sjovt, samtidig med at de kan få plads til at blive udfordret og lære.
Instruktør
Hej, mit navn er Mejse, og jeg er født i 2008.
Jeg elsker at danse fordi det er der jeg føler mig allermest tilpas og jeg elsker at lære nyt og opnå mål.
Jeg startede med at danse da jeg var 3 år gammel og jeg har elsket det lige siden.
Dans betyder alt for mig og jeg har danset mange forskellige stilarter gennem årene fx. hip hop, showdance, ballet, disco, musical og contemporary.
Det jeg vil have fokus på i mine timer, er at man skal lære en hel masse, mens man samtidigt har det sjovt.
Jeg vægter også fællesskab virkelig højt og jeg vil for alt i verden håbe at mine elever altid vil føle at de er et sted hvor man kan være sig selv og hinandens bedste venner.
Jeg vil gøre alt for at mine elever glæder sig hver gang de skal til træning og at de kommer ind i lokalet med et åbent sind og et engageret mindset, og går ud af døren med gode oplevelser og en masse ny læring.
Udover det har jeg været elitekonkurrence- danser siden 2018 og konkurrerer stadig på eliteniveau den dag i dag.