Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Børnedans

Holdet her er for de yngste børnehavebørn. Både for piger og drenge kan danse med i denne sjove time.

Børnedans
Børn
Beg./let øvede
Risskov, Sal 2
tirsdag kl. 15.55 - 16.30
FRA D. 13. August 2024
TIL D. 03. Juni 2025
833,95 DKK pr. deltager frem til sommer

Dansemus 3-5 år

Denne time er en energifyldt dansetime for alle børn i alderen 3-5 år. Børnene lærer små koreografier til de bedste MGP sange samt andre hits, som børnene kender fra deres hverdag. Det er altid en sjov dansetime med både dans, leg og højt humør.

Holdet er tiltænkt som et "overgangshold" fra f.eks. forældre/barn-holdet (det der også hedder Minisjang), eller hvis jeres barn, har lidt svært ved at "komme i gang". Barnet danser som udgangspunkt uden den voksne, men den voksne må gerne deltage, og være i salen hvis der er behov for det.

Hvis/når jeres barn føler sig trygt, må I som forældre naturligvis også gerne gå ud af salen, da jeres barn så lige så stille vænner sig til at skulle danse alene, og dermed er bedre rustet til det næste skridt, hvor den voksne ikke længere har mulighed for at sidde med i salen.

Det vigtigste for os er, at børnene er trygge, og har en super god oplevelse med dans, og derfor håber vi også, at I som forældre vil tale med jeres børn om, hvorfor nogle kan have forældre med inde i salen, mens andre måske går ud af salen, og så er vi sikre på, at vi ved fælles hjælp, kan få nogle skønne små dansebørn, fyldt med selvtillid, til at klare den alene på et passende tidspunkt.

Dansemus er et super populært hold for de små, og der er mulighed for at deltage i opvisninger til både julebal og afdansningsbal.

Vores tanke med holdet er, at forældrene er med på sidelinjen, så længe børnene har brug for det, men vi vil i løbet af sæsonen arbejde på, at forældrene stille og roligt "trækker sig tilbage”, så børnene efter ca. 10-15 gange, kan være i salen uden forældre. Heldigvis er der vinduer til salen, hvis både børn og forældre har behov for at kunne se hinanden. Vi anbefaler, at vi som forældre forlader salen, så snart barnet er klar til det, da det giver mere ro for børnene jo færre der kigger på. Samtidigt ved vi også, at der er stor forskel på børn, og det skal der selvfølgelig være plads til.

Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.

 

•    Husk at vi tilbyder to gratis prøvetimer, hvis du/ I er i tvivl om stilen og/ eller niveauet på holdet passer til dig/jer.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Astrid-Mathilde Fogh

Mit navn er Astrid-Mathilde Fogh.
Jeg startede til dans på ‘Let’s Dance’, da jeg var 3 år gammel, og lige siden har danseverdenen fascineret mig. Jeg startede med at danse hip-hop, og senere har jeg forelsket mig i showdance. Dansen gør mig glad og giver mig den fedeste energi i kroppen – den største energikilde! Jeg har undervist i showdance siden jeg var 13 år, og jeg elsker at dele ud af min danseglæde og erfaring. Jeg har fokus på, at tryghed og udvikling går hånd i hånd, og derfor er fællesskabsfølelsen også meget vigtig, når jeg underviser. Jeg har øje for, at man udvikler sig som enkelt danser samt holdet som helhed. Jeg går forberedt til mine opgaver og tilbyder danselektioner, hvor danserne bliver udfordret. Jeg kan udtrykke, at jeg er meget seriøs og disciplineret – bag dette er der med garanti super godt humør og et smil.”

Book prøvetime Dansemus 3-5 år

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE