Vil du gerne forbedre din freestyle?
Dette hold er et koordineret og organiseret freestyle hold, hvor der vil blive undervist I forskellige rammer og teknikker, som vil give dig redskaber til at kunne både opbygge og forbedre din freestyle samt musikalitet (med skærpet fokus på hiphop genren).
Dette hold kaldet “freestyle udvidet” er en udvidet version af holdet kaldet “freestyle”, og det er derfor nødvendigt, at man har taget eller samtidig tager holdet kaldet “freestyle” før man tilmelder sig dette hold. Der vil på dette hold stadig blive trænet/dyrket den basale viden og struktur indenfor freestyle, men vil samtidigt også bygge videre på en masse af de basale freestyle teknikker samt have en meget større fokus på hiphop genren.
Dette hold er derfor til dig som er klar på at bryde en masse grænser og gerne vil lære og udvikle dine improvisationsevner i trygge og sikre rammer samt udvide din musikalske horisont hertil.
• Dette er et supplementshold til vores meget øvede og elitedansere.
Instruktør
Mit navn er Elicia Tiffany og jeg er født i 1998.
Jeg startede med at danse, da jeg var 2,5 år gammel og har derfor danset lige siden jeg kan huske. Min interesse for at danse startede ved at observere og rejse rundt med mine forældre, som begge var profesionelle dansere og har efterfølgende kun vokset derfra. Det første jeg stiftede bekendtskab med var pardans, hvilket efter nogle år udviklede sig til interessen for showdance og derefter hiphoppen og dens mange stilarter. Jeg har derfor prøvet kræfter med en masse forskellige dansestilarter, men hiphoppen står mit hjerte nærmest og er også den stilart jeg dyrker den dag i dag.
Jeg har turneret i over 15 år – heri både lokalt, men også internationalt og besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler. Efter disse 15 år som aktiv turneringsdanser valgte jeg, at stoppe og derefter istedet fokusere på, at videregive mine danseerfaringer som træner samt gå efter at udleve drømmen som professionel danser. Jeg har derfor i mange år været træner for adskillelige elite turneringshold, som også har dystet på verdensplan og som også besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler.
Til dagligt lever jeg udelukkende som professionel danser, koreograf og underviser. Nogle af mine seneste erfaringer indenfor shows og jobs er bl.a; optræden på Tinderbox Festival, ansat hos Warner music, koreograferet og danset i tidligere X-Factor finalist Reem’s musicvideo, show med Pivot production, show med Barcode brothers, danser og koreograf for ARoS’ 225-års jubilæumsfest, danser og koreograf for Danfoss’ 50-års jubilæumsfest og meget mere!
Dansen er for mig et rum, hvor der er plads til at være sig selv, koble fra og være kreativ. Det er igennem dansen jeg både bearbejder, udtrykker samt føler fortiden og nuet – alt i ét. Det giver et frirum, hvor man ikke skal tage stilling, men blot føle og være til.
Disse principper er nogle af de største fokuspunkter og kerneværdier i min undervisning.
Min undervisning er et frirum for dansere, hvor de kan komme og hygge sig, bearbejde dagligdagen samt lære en masse nyt i et trygt forrum med hinanden. Det er et sted hvor der altid vil være plads til diversitet, udvikling, gensidig respekt samt en dårlig humor.