Fede trin, høj energi og masser af sjov - velkommen til Funny Kids!
Funny Kids er et af vores super populære showdancehold, for dig der enten aldrig har danset før, eller måske kun har danset i en halv- eller hel sæson, og for dig der er i alderen 7- 9 år. På Funny Kids danser vi til nogle af de nyeste hits fra b.la. MGP, og andre populære sange, som børnene måske kender fra deres hverdag.
Vores superseje og engagerede instruktør vil gå i dybden med nogle af dansene, og kombinere læring med en masse sjove danselege! Hos Let’s Dance kan du trygt stole på, at dit barn vil blive en del af et stærkt fællesskab fyldt med sjov, motion og masser af dansetrin! I løbet af sæsonen lærer vi også en lille showdance-dans, som vi viser til både julebal og afdansningsbal. Begge arrangementer plejer at være en helt fantastisk oplevelse for børnene, og en super sjov mulighed for både forældre, venner og bekendte at se, hvad vi har øvet os helt vildt meget på!
Så tag danseskoene på, og gør dig klar til at føle dig som en stjerne på en scene, når vi slipper vores indre diva løs, til en dansetime fyldt med grin og højt humør. Vi glæder os helt vildt, til at invitere dig indenfor i vores dansefamilie hos Let’s Dance.
Praktisk Information
Dette er et af Let's Dance konkurrencehold i begynderrækken. Holdet deltager sammenlagt i 3 konkurrencer og 2 arrangementer på en sæson - danser du på dette hold skal du gerne have mod på - og lyst til - at opvise da der vil blive brugt en del tid på forberedelse i undervisningen hertil.
Har du ikke mulighed for at deltage i en eller flere af konkurrencerne/arrangementerne, bedes du informere din instruktør om dette i så god tid som muligt.
Tøjbudget
På dette hold vil du forvente at betale maks 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.
Konkurrencer & arrangementer 24/25; sted & priser
SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER
Begynder turnering - Risskov (95 kr.)
Julebal - Aarhus (GRATIS)
Klubmesterskab - Risskov (125 kr.)
DM i Showdance - Aalborg (175 kr.)
Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Mit navn er Astrid-Mathilde Fogh.
Jeg startede til dans på ‘Let’s Dance’, da jeg var 3 år gammel, og lige siden har danseverdenen fascineret mig. Jeg startede med at danse hip-hop, og senere har jeg forelsket mig i showdance. Dansen gør mig glad og giver mig den fedeste energi i kroppen – den største energikilde! Jeg har undervist i showdance siden jeg var 13 år, og jeg elsker at dele ud af min danseglæde og erfaring. Jeg har fokus på, at tryghed og udvikling går hånd i hånd, og derfor er fællesskabsfølelsen også meget vigtig, når jeg underviser. Jeg har øje for, at man udvikler sig som enkelt danser samt holdet som helhed. Jeg går forberedt til mine opgaver og tilbyder danselektioner, hvor danserne bliver udfordret. Jeg kan udtrykke, at jeg er meget seriøs og disciplineret – bag dette er der med garanti super godt humør og et smil.”