Fede trin, høj energi og masser af sjov - velkommen til Glitter Girls!
Glitter Girls er et af vores super populære showdancehold, for dig der enten aldrig har danset før, eller måske kun har danset i en halv- eller hel sæson, og for dig der er i alderen 7- 9 år. På Glitter Girls danser vi til nogle af de nyeste hits fra b.la. MGP, og andre populære sange, som børnene måske kender fra deres hverdag.
Vores superseje og engagerede instruktør vil gå i dybden med nogle af dansene, og kombinere læring med en masse sjove danselege! Hos Let’s Dance kan du trygt stole på, at dit barn vil blive en del af et stærkt fællesskab fyldt med sjov, motion og masser af dansetrin! I løbet af sæsonen lærer vi også en lille showdance-dans, som vi viser til både julebal og afdansningsbal. Begge arrangementer plejer at være en helt fantastisk oplevelse for børnene, og en super sjov mulighed for både forældre, venner og bekendte at se, hvad vi har øvet os helt vildt meget på!
Så tag danseskoene på, og gør dig klar til at føle dig som en stjerne på en scene, når vi slipper vores indre diva løs, til en dansetime fyldt med grin og højt humør. Vi glæder os helt vildt, til at invitere dig indenfor i vores dansefamilie hos Let’s Dance.
Praktisk Information
Dette er et af Let's Dance konkurrencehold i begynderrækken. Holdet deltager sammenlagt i 3 konkurrencer og 2 arrangementer på en sæson - danser du på dette hold skal du gerne have mod på - og lyst til - at opvise da der vil blive brugt en del tid på forberedelse i undervisningen hertil.
Har du ikke mulighed for at deltage i en eller flere af konkurrencerne/arrangementerne, bedes du informere din instruktør om dette i så god tid som muligt.
Tøjbudget
På dette hold vil du forvente at betale maks 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.
Konkurrencer & arrangementer 24/25; sted & priser
SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER
Begynder turnering - Risskov (95 kr.)
Julebal - Aarhus (GRATIS)
Klubmesterskab - Risskov (125 kr.)
DM i Showdance - Aalborg (175 kr.)
Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg hedder Victoria,
Min danserejse startede som 9-årig og siden da har jeg både beskæftiget mig med stilarter såsom showdance, hip hop, heels, ballet, moderne, jazz og musical. Særligt showdance har jeg dyrket meget i form af konkurrencedans, hvor jeg har danset på eliteniveau i 10 år.
Til daglig lever jeg af dansen, hvor jeg underviser alle aldre og niveauer – lige fra børn til voksne og begyndere til eliteniveau. Min helt store passion er at møde mine elever i øjenhøjde og skabe et positivt undervisningsmiljø, hvor man både opnår læring og ny viden samt glæde ved dansen. Gennem mine mange års undervisning af elitehold, har jeg sammen med mine elever, turneret rundt i Danmark og fået en masse flotte resultater med i bagagen.
Jeg håber at vi ses i dansesalen!