Dette er et af vores koreografihold for øvede/meget øvede dansere. Holdet danser på et højt niveau, men deltager ikke i nogle turneringer. Holdet her fungerer både som et selvstændigt hold, men kan også bruges som et supplementshold, til vores elitedansere, talentdansere og risingstardansere, som ønsker at danse flere gange om ugen.
Holdet deltager dog naturligvis til julebal og afdansningsbal.
På Hip Hop Style er der fuld fart over feltet ! På dette hold, arbejder vi med flere forskellige forløb, samt stilarter indenfor hiphop genren, ligesom der også vil være fokus på teknikker, kropskontrol, performance og energier. Gennem smil, high fives og masser af feedback og opbakning, lærer vores fantastiske danseinstruktør dig, at få opbygget dén selvtillid det kræver, at stå på en stor scene.
Glæd dig !
OBS! Bemærk, at dette er et øvet/meget øvet primært til vores Talent og Rising Stars hold, og det derfor kræver at man har danseerfaring for at gå på dette hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.
Bemærk at undervisningen varetages af Ida Marie Jakobsen hver 3. torsdag.
• Dette er primært et supplementshold til vores junior Talent og Rising Stars
Instruktør
Mit navn er Ida Marie og jeg er født i 2007.
Jeg har altid elsket at danse og startede da jeg var helt lille. Derefter har jeg danset forskellige stilarter såsom hip hop, showdance, musical, ballet, experimental, commercial og contemporary. Jeg har konkurreret de sidste 7 år i både showdance og hiphop, og danser i dag på holdet Enigma.
Dans betyder helt ekstremt meget for mig. Jeg elsker at performe på scenen, og jeg elsker den måde man kan udtrykke sig gennem dansen. Men mest af alt, holder jeg af det fællesskab, man opnår – det er helt unikt.
Det jeg lægger mest vægt på i min undervisning er god stemning og danseglæde. Udover det, fokuserer jeg på mine elevers udvikling og hjælper dem med at nå deres mål. Det er vigtigt for mig, at mine elever kan have det sjovt, samtidig med at de kan få plads til at blive udfordret og lære.
Instruktør
Mit navn er Johanna og jeg er født i 1999.
Jeg startede til dans som 11 årig, efter at have danset rundt på værelset derhjemme i årevis. Som forventet forelskede jeg mig lynhurtigt i at danse. De første år dansede jeg showdance og da jeg som 14-årig startede på Hoptrup Efterskoles danselinje, fik jeg øjnene op for mange nye stilarter. Særligt hiphoppen og stilarter med et mere feminint udtryk fangede mig og er stadig den dag i dag, de stilarter der ligger mig nærest.
Gennem årene har jeg danset på flere forskellige elitehold og kvalicieret mig til DM og EM. I 2018 valgte jeg at stoppe og i stedet fokusere på min egen undervisning og gå efter min drøm som professionel danser. Jeg har rejst til London og LA for at træne og dygtiggøre mig. Al erfaringen tager jeg med mig hjem til min egen undervisning. Jeg har undervist siden 2015 rundt omkring i hele Danmark. Gennem årene har jeg været ansvarlig for utallige koreografiske opsætninger og shows. Jeg er ekstremt passioneret omkring min undervisning og mine elever. Det vigtigste i min egen undervisning er god energi, udvikling og at du som elev føler dig tryg, respekteret og set.