Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hit Fit Dance

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil danse, forbrænde og have det sjovt på samme tid..!

Hit Fit
Unge/voksne
Alle niveauer
Viby J., Sal 1
tirsdag kl. 19.00 - 19.50
FRA D. 13. August 2024
TIL D. 03. Juni 2025
2.210,00 DKK pr. deltager frem til sommer
510,00 DKK pr. deltager frem til december

Hit Fit Dance

Hit Fit Dance er den sjoveste forbrændingstime! Vi har ikke kun taget udgangspunkt i musikken fra de sidste otte årtier, men også den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock´n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, eurodance fra 90-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne,10-erne og 20-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne..!

I Hit Fit Dance følger du blot efter vores instruktør i nogle simple danse, som alle kan være med på. I løbet af ugerne bliver der stille og roligt sat flere bevægelser på og der kommer nye danse til. Hver Hit Fit Dance time, tager dig igennem både høj og lav intensitet, og er derfor også meget kalorieforbrændende.

Undervisningen gør det ligeledes muligt for hver enkelt elev, at give den ekstra gas eller udføre flere detaljer af koreografien, ud fra deres egne fysiske eller tekniske evner.

Hit Fit Dance konceptet er udviklet af Marianne Eihilt og Mirja Kennedy, som også vælger musikken og laver hovedparten af alle dansene. Hvert halve år kommer der nye danse til, og her sammensætter den enkelte instruktør sit eget program ud fra Mariannes og Mirjas liste af hit numre og koreografier fra de sidste otte årtier. Så kan du ikke få nok af Hit Fit Dance, er det oplagt at tilmelde dig flere hold om ugen, da hver instruktør sætter sit eget præg på timen, samtidig med at der vil være genkendelighed i de fleste danse!

Foruden Hit Fit Dance, har vi bla. også Hit Fit High og Hit Fit Light. Så hvis du vil være helt sikker på at du har fundet den Hit Fit time der passer allerbedst til dig, så anbefaler vi at du klikker ind og læser om de forskellige muligheder her.

Vi glæder os til at danse med dig!

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    De gange du evt. er forhindret i at møde op på din normale træningstid, er du velkommen til at flexe til et af vores andre hold.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Roseanna Eriksen

Dans gør mig glad, og jeg elsker at danse og give glæden videre i min undervisning.

Jeg startede min dansekarriere hos Brøgger dans i Århus, da jeg var 5 år gammel.
I mine ungdomsår dansede jeg en masse disco og showdance hos Lena Neben og turnerede landet rundt til opvisninger og konkurrencer.
Min passion for dans har sidenhen faktisk kun udviklet sig, og jeg begyndte at få øjnene op for de mange forskellige stilarter, dansen tilbyder.
Jeg har danset og undervist i salsa og merengue, og jeg begyndte som underviser hos Let’s Dance i 2012, hvor jeg til en start både havde fornøjelsen af at undervise de mindste børnehold og fik hurtigt de første sæsoner af Hit Fit også.

Jeg sætter pris på latter og smil i min undervisning; at der er plads til at udtrykke sig, og at vi giver hinanden energi og glæde.