Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Showdance

Et sjovt dansehold for dig der har danset før

Showdance
Unge/voksne
Øvede
Risskov, Sal 2
onsdag kl. 19.20 - 20.10
FRA D. 14. August 2024
TIL D. 04. Juni 2025
1.832,20 DKK pr. deltager frem til sommer

Ladylicious

Ladylicious er et fremragende valg til dig der elsker at danse, udvikle dig og have det sjovt samtidig! Dette hold er for voksne kvinder med danseerfaring, og som gerne vil blive endnu bedre.

I timerne vil undervisningen være varieret og dybdegående, lige fra danseteknik og performance til øvelser over gulv. Vi arbejder med forskellige koreografier i løbet af sæsonen, i flere forskelige genre indenfor showdance.
Der vil altid være fed musik, udfordringer til både hoved og krop, sved på panden og vigtigst af alt - højt humør!

Dette hold deltager ikke i konkurrencer, men vil naturligvis arbejde med et afslutningsshow, der danses til danseksolens afdansningsbal i Juni, for dem der har lyst.

I Let’s Dance tror vi på succes gennem et positivt, humoristisk og støttende læringsmiljø, hvor alle føler sig trygge og godt tilpas.

Derfor vægter vi det gode humør allerhøjest, og vi garanterer et smil på læben til hver eneste træning.

Vi glæder os til at se dig!

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen eller om niveauet på holdet, passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så du betaler for de antal timer du får.

Instruktør

Mirja Kennedy

Jeg hedder Mirja og er uddannet professionel danser, sanger og skuespiller, fra Balettakademiens musicallinje i Göteborg. Jeg har danset siden jeg var ca. 6 år gammel og har beskæftiget mig med bla. jazz, klassisk ballet, hip hop, step, showdance og musical.

Jeg har undervist siden 2007 og elsker at se mine elever udvikle sig og blive dygtige dansere og performere. Jeg arbejder både med teknik men i særdeleshed også med udtryk, energi og nærvær. For mig er det vigtigt at man har noget på hjerte som danser, så det bliver interessant at se på. Dette tror jeg på kommer ind sammen med teknikken, så den bliver en naturlig del af den enkelte dansers udvikling. Dette arbejde kan laves både med nybegyndere og helt op til eliteniveau og det finder jeg utroligt spændende.

Udover at undervise på Let’s Dance, har jeg også fungeret som koreograf på diverse musicals og shows. Jeg har ligeledes også koreograferet for Caroline i MGP 2009 og senest for Mille (vinder af MGP 2018). I efteråret 2018 var jeg ligeledes stepkoreograf på Århus Teaters opsætning af ‘Dancer in the Dark’, og senest som instruktør/koreograf på SPORT 2019 og SPORT 2021 på DR1.

Før jeg startede på Let’s Dance, har jeg medvirket i adskillige nationale og internationale musicalforestillinger, b.la. Danmarksturnéen af ‘My Fair Lady’, den Reumert nominerede opsætning af ‘Chess’ med bl.a. Stig Rossen, West Side Story mfl.

Ved siden af mit job som danseinstruktør og musicalperformer har jeg også fungeret som værtinde på DR1 og Ramasjang i ‘Min Funky Familie’, ‘DM i børnerap’ 2008, -MGP – de to vindere- og dvd-en ‘Bagom MGP’ (2008).