Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Børn Showdance

Showdance
Børn
Elite
Risskov, Sal 1
onsdag kl. 15.55 - 17.10
FRA D. 14. August 2024
TIL D. 04. Juni 2025
2.677,50 DKK pr. deltager frem til sommer

Selected

Selected er et af vores super populære showdance konkurrencehold. Drømmer du om at optræde på store scener samt at konkurrere i nogle af de største danseturneringer i Danmark, ja, så er Selected måske noget for dig!

Konkurrenceholdene er “basen” af hele vores eliteafdeling. Når du danser på vores børne konkurrencehold i showdance, er det obligatorisk, at du tilmelder dig vores Teknik Børn som et supplementshold - dette hold tilmeldes seperat. Er du blevet optaget på et af vores andre udtagede hold, kan dette dog gælde som dit supplementshold.

Danserne er hårdtarbejdende, dedikerede, sociale, positive og samarbejdsdygtige, og at gå på holdet kræver, at du har masser af power, gå-på-mod og at du er en super stærk performer! Vi arbejder med teknik, smidighed, styrke, koreografi og udstråling, og får masser af kollektiv- og individuel feedback, så vi kan udvikle os som både hold og individuelle dansere.

Klik her for at se en samlet oversigt over, hvordan den samlede undervisning, træningslejre mv. fordeler sig over en sæson.

Samlet prisoversigt for alle vores elitehold.

•   OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.


•   Skulle holdet gå hen og kvalificere sig til Kaufmann Cup finalen, vil der i den forbindelse blive opkrævet en ekstra dansetime, som vil finde sted ugen op til Kaufmann Cup finalen.

Instruktør

Mirja Kennedy

Jeg hedder Mirja og er uddannet professionel danser, sanger og skuespiller, fra Balettakademiens musicallinje i Göteborg. Jeg har danset siden jeg var ca. 6 år gammel og har beskæftiget mig med bla. jazz, klassisk ballet, hip hop, step, showdance og musical.

Jeg har undervist siden 2007 og elsker at se mine elever udvikle sig og blive dygtige dansere og performere. Jeg arbejder både med teknik men i særdeleshed også med udtryk, energi og nærvær. For mig er det vigtigt at man har noget på hjerte som danser, så det bliver interessant at se på. Dette tror jeg på kommer ind sammen med teknikken, så den bliver en naturlig del af den enkelte dansers udvikling. Dette arbejde kan laves både med nybegyndere og helt op til eliteniveau og det finder jeg utroligt spændende.

Udover at undervise på Let’s Dance, har jeg også fungeret som koreograf på diverse musicals og shows. Jeg har ligeledes også koreograferet for Caroline i MGP 2009 og senest for Mille (vinder af MGP 2018). I efteråret 2018 var jeg ligeledes stepkoreograf på Århus Teaters opsætning af ‘Dancer in the Dark’, og senest som instruktør/koreograf på SPORT 2019 og SPORT 2021 på DR1.

Før jeg startede på Let’s Dance, har jeg medvirket i adskillige nationale og internationale musicalforestillinger, b.la. Danmarksturnéen af ‘My Fair Lady’, den Reumert nominerede opsætning af ‘Chess’ med bl.a. Stig Rossen, West Side Story mfl.

Ved siden af mit job som danseinstruktør og musicalperformer har jeg også fungeret som værtinde på DR1 og Ramasjang i ‘Min Funky Familie’, ‘DM i børnerap’ 2008, -MGP – de to vindere- og dvd-en ‘Bagom MGP’ (2008).