Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Junior Showdance

Kompagniet

Showdance
Teens
Elite
Risskov, Sal 2
tirsdag kl. 20.00 - 22.00
FRA D. 13. August 2024
TIL D. 03. Juni 2025
5.046,40 DKK pr. deltager frem til sommer

Enigma

Dette hold er vores Kompagnihold i Junior Showdance.

Kompagniet er det højeste niveau på danseskolen.

De dansere der optages på Kompagniet, vil være en kombination af stærke tekniske dansere, særligt fokuserede, målbevidste og hårdtarbejdende dansere, som både er dygtige individuelt, men som også er gode holdkammerater og forstår at arbejde sammen. Det kan også være dansere, som endnu ikke er blandt de teknisk mest dygtige, men som udviser stor disciplin og stort talent. Danserne der bliver udvalgt til de to Kompagnier, vil altså være en kombination af talent, tekniske færdigheder, disciplin, arbejdsomhed, mental parathed og commitment til træningen og til dansen.

Som danser på Enigma har du en fast træning hver uge med dit eget hold + 18 timers weekendtræning fordelt på sæsonen. Prisen dækker for denne træning. Udover det er der obligatorisk deltagelse på enten Teknik 2 eller klassisk ballet (skal tilmeldes seperat, men der vil være reserveret en plads til kompagnidanserne, så du er sikret en plads). Derudover skal du vælge ét af vores anbefalede supplementshold. Er du blevet optaget på et af vores andre udtagede hold, kan dette gælde som dit supplementshold.

Dansere på Kompagniet må gerne supplere deres træning andre steder, men må kun danse på konkurrencehold på LD. De tre ugentlige træninger skal dog finde sted på LD.

Dansere på Kompagniet må gerne danse både på Kompagniet og på et andet konkurrence/akademihold i “modsatte” stilart. Man kan dog ikke danse på begge Kompagnihold.

Klik her for at se en samlet oversigt over, hvordan den samlede undervisning, træningslejre mv. fordeler sig over en sæson.

Samlet prisoversigt for alle vores elitehold.

OBS! Vores showkompagni tager på studietur til London i novembermåned. Rejsen er egenbetaling, og frivillig om man vil deltage i. Turen vil bla. indeholde dansetimer på Pineapple Dance Studios 0g en musicaltur. Holdets instruktør vil deltage på rejsen, sammen med to forældre.

•   OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.


•   Skulle holdet gå hen og kvalificere sig til Kaufmann Cup finalen, vil der i den forbindelse blive opkrævet betaling for en ekstra dansetime, som vil finde sted ugen op til Kaufmann Cup finalen.

Instruktør

Nicoline Skytte Pedersen

Mit navn er Nicoline, jeg er født i 1999.

Mit danseventyr blev for alvor skudt i gang da jeg som 8-årig forelskede mig i disco-dans, som jeg endte med at danse i 11 år på konkurrenceplan – både nationalt og internationalt. Gennem årene har jeg prøvet kræfter med mange forskellige stilarter, men foruden disco, har showdance også været en af mine helt store dansepassioner. Showdance er noget
jeg stadig danser og konkurrerer den dag i dag.

Dans er mit ultimative frirum. Det er her jeg får lov til at være mig og gøre det jeg elsker allermest. Dans er lig med følelsen af at koble fra, og bare være i nuet. Det kan altid få mig i det bedste humør.

I min undervisning, er der stort fokus på at få skabt en høj energi og en positiv, opbakkende stemning. Det er enormt vigtigt for mig, at alle mine elever føler at de kan parkere hverdagen, slippe tøjlerne i timerne og forlade dansesalen med en fornyet glæde og energi – det er lige præcis dét dansen kan og det er det, jeg ønsker at give videre.

Det høje humør og den entusiatiske stemning, er en topprioritet i min undervisning, men den bærer samtidig præg af genkendelig struktur og seriøsitet der er med til at disciplinere danserne.
Det bedste er at se, når eleverne er motiverede til at gå efter deres mål og drømme – og selvfølgelig, når de opnår dem!

Jeg har siden 2018 været ansat hos Let’s dance hvor jeg har undervist i både showdance, hit fit og børnedans og har her igennem erfaring med alle aldersgrupper og niveauer.