Showdancing er det perfekte showdancehold, for dig, der elsker at fyre den af til den nyeste musik! Vi lærer fede koreografier med høj energi og masser af power, og fokuserer på rytme, takter og udstråling. Holdet er for dig, som er ny inden for showdance, og rigtig gerne vil lære en fed ny dansestil.
Vi lærer teknik, smidighed og små koreografier, som vi viser for hinanden på holdet, hvilket udvikler dansernes performance-evne og selvsikkerhed. Det er super vigtigt for os, at skabe trygge rammer for vores elever på Showdancing, så de har de absolut bedste forudsætninger for at udvikle sig.
Vores fantastiske og dygtige instruktør glæder sig til helt vildt til at have det super sjovt sammen med jer, og garanterer masser af smil og sved på panden!
Praktisk Information
Dette er et af Let's Dance konkurrencehold i begynderrækken. Holdet deltager sammenlagt i 3 konkurrencer og 2 arrangementer på en sæson - danser du på dette hold skal du gerne have mod på - og lyst til - at opvise da der vil blive brugt en del tid på forberedelse i undervisningen hertil.
Har du ikke mulighed for at deltage i en eller flere af konkurrencerne/arrangementerne, bedes du informere din instruktør om dette i så god tid som muligt.
Tøjbudget
På dette hold vil du forvente at betale maks 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.
Konkurrencer & arrangementer 24/25; sted & priser
SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER
Begynder turnering - Risskov (95 kr.)
Julebal - Aarhus (GRATIS)
Klubmesterskab - Risskov (125 kr.)
DM i Showdance - Aalborg (175 kr.)
Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen, eller om niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs!: falder din undervisningsgang på en helligdag har du den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så du betaler for de antal timer du får.

Instruktør
Hej med jer! Mit navn er Selma,
Jeg har danset siden jeg var helt lille, og har elsket det lige siden. Gennem årene har jeg danset meget forskelligt som showdance, hip hop, hit fit, ballet og contemporary.
I de sidste 4 år jeg danset showdance på eliteplan.
Dans er noget af det jeg elsker allermest! Det giver mig en masse livsglæde og energi. Jeg nyder altid at stå i dansesalen. Man kan ikke blive andet end glad af at danse, og jeg elsker hvordan man kan udtrykke sig gennem dansen samtidig med, at man har det sjovt. Dans er mit frirum og jeg elsker at man bare kan være i nuet.
I min undervisning vil jeg lægge stor vægt på, at der skal være en positiv stemning. Mine elever skal gå fra timen med et smil på læben og altid føle sig trygge. Derfor lægger jeg også enormt meget vægt på, at der skal være en god holdånd på mine hold.
Det er også meget vigtigt for mig at mine elever udvikler sig og lærer en masse nye ting. Min undervisning bærer præg af højt humør, danseglæde og fokus på udvikling og læring.
Jeg har gennem flere år været hjælpetræner på Let’s Dance, hvor jeg har fået både vejledning og erfaring.