Projektørlys, scenen, publikum, glitter og glamour… It’s Showtime! Showtime er et unikt showdancehold for dig der går rundt med en lille dansedrøm i maven, og som enten aldrig har danset før eller bare har lidt danseerfaring. Showtime er et showdancehold, hvor vi finder din indre performer frem, og bare fyrer den af til de nyeste og fedeste hits! Vi starter med en stille og rolig opvarmning, lærer trin hen over gulvet i vores smukke lokaler, og sammensætter trinnene til energifyldte showdance-serier.
Vi garanterer masser af high-fives og højt humør, og vi glæder os helt vildt til at møde dig! Vores søde og kvalificerede instruktør sørger for at introducere dansen på en festlig, humoristisk og engageret måde, så alle føler sig trygge og super godt tilpas.
Praktisk Information
Dette er et af Let's Dance konkurrencehold i begynderrækken. Holdet deltager sammenlagt i 3 konkurrencer og 2 arrangementer på en sæson - danser du på dette hold skal du gerne have mod på - og lyst til - at opvise da der vil blive brugt en del tid på forberedelse i undervisningen hertil.
Har du ikke mulighed for at deltage i en eller flere af konkurrencerne/arrangementerne, bedes du informere din instruktør om dette i så god tid som muligt.
Tøjbudget
På dette hold vil du forvente at betale maks 250 kr. for kostumer/rekvisitter i løbet af sæsonen.
Konkurrencer & arrangementer 24/25; sted & priser
SE ÅRSKALENDEREN MED DATOER I BUNDEN AF SIDEN HER
Begynder turnering - Risskov (95 kr.)
Julebal - Aarhus (GRATIS)
Klubmesterskab - Risskov (125 kr.)
DM i Showdance - Aalborg (175 kr.)
Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg hedder Victoria,
Min danserejse startede som 9-årig og siden da har jeg både beskæftiget mig med stilarter såsom showdance, hip hop, heels, ballet, moderne, jazz og musical. Særligt showdance har jeg dyrket meget i form af konkurrencedans, hvor jeg har danset på eliteniveau i 10 år.
Til daglig lever jeg af dansen, hvor jeg underviser alle aldre og niveauer – lige fra børn til voksne og begyndere til eliteniveau. Min helt store passion er at møde mine elever i øjenhøjde og skabe et positivt undervisningsmiljø, hvor man både opnår læring og ny viden samt glæde ved dansen. Gennem mine mange års undervisning af elitehold, har jeg sammen med mine elever, turneret rundt i Danmark og fået en masse flotte resultater med i bagagen.
Jeg håber at vi ses i dansesalen!