Kom til spring/styrke/smidighed og bliv en stærkere danser, imens du får trænet din smidighed hver uge. Du vil også lære forskellige spring at kende, og lære teknikken bag dem sådan at du bliver stærkere i det.
Holdet er for dig der gerne vil arbejde med din grund-styrke, din smidighed og din springkraft. Timen vil derfor både indeholde styrketræning, smidighedsøvelser og spring over gulv.
Holdet er for dansere fra ca. 9-17 år.
OBS! Bemærk, at dette er et supplementshold for vores elitedansere, og det kræver derfor at man har danseerfaring for at gå på dette hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.
- Dette er et supplementshold til vores elitedansere.
- Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig
- På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
- Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
- Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør
Mit navn er Nicoline, jeg er født i 1999.
Mit danseventyr blev for alvor skudt i gang da jeg som 8-årig forelskede mig i disco-dans, som jeg endte med at danse i 11 år på konkurrenceplan – både nationalt og internationalt. Gennem årene har jeg prøvet kræfter med mange forskellige stilarter, men foruden disco, har showdance også været en af mine helt store dansepassioner. Showdance er noget
jeg stadig danser og konkurrerer den dag i dag.
Dans er mit ultimative frirum. Det er her jeg får lov til at være mig og gøre det jeg elsker allermest. Dans er lig med følelsen af at koble fra, og bare være i nuet. Det kan altid få mig i det bedste humør.
I min undervisning, er der stort fokus på at få skabt en høj energi og en positiv, opbakkende stemning. Det er enormt vigtigt for mig, at alle mine elever føler at de kan parkere hverdagen, slippe tøjlerne i timerne og forlade dansesalen med en fornyet glæde og energi – det er lige præcis dét dansen kan og det er det, jeg ønsker at give videre.
Det høje humør og den entusiatiske stemning, er en topprioritet i min undervisning, men den bærer samtidig præg af genkendelig struktur og seriøsitet der er med til at disciplinere danserne.
Det bedste er at se, når eleverne er motiverede til at gå efter deres mål og drømme – og selvfølgelig, når de opnår dem!
Jeg har siden 2018 været ansat hos Let’s dance hvor jeg har undervist i både showdance, hit fit og børnedans og har her igennem erfaring med alle aldersgrupper og niveauer.