Det er et hold der kræver optagelse, men holdet er ikke er en del af vores eliteakademi. Holdet bliver et niveau lige under eliteholdene, men et niveau over vores andre meget øvede hold.
For at blive optaget på vores Rising Star hold, kræver det at du møder op til vores junior Hip Hop audition i Risskov. De dansere der optages på Rising Star holdet, er dansere der brænder for at komme til konkurrencer, og som har målet om at blive optaget på et af vores elitehold i fremtiden. Vi forventer derfor at du prioriterer din dans højt, deltager i konkurrencerne, får øvet dig derhjemme, og har en stor lyst til at indgå både socialt og dansemæssigt, i de tilbud der vil være til dit hold.
Der forventes et stort og fast fremmøde til den ugentlige træning, ligesom det forventes at man deltager til alle turneringerne. Desuden vil der i løbet af sæsonen være to træningslejre, kun for dig og dit hold, som der ligeledes er mødepligt til.
Rising Star holdet er for dig, der ønsker at danse sammen med nogen, der brænder lige så meget for dansen som dig selv, men som måske endnu ikke helt har niveauet til at blive optaget på et elitehold. Dette afspejler naturligvis også audition, som ikke vil være så krævende som vores eliteauditions. Vi forventer dog stadig at du prioriterer din dans højt, deltager i konkurrencerne, får øvet dig derhjemme, og har en lyst til at indgå både socialt og dansemæssigt, i de tilbud der vil være til dit hold. Der vil blive opkrævet et samlet turneringsgebyr, som dækker alle de turneringer som holdet skal deltage i (bortset fra evt. finaler). Holdet danser ca. 6-8 turneringer i løbet af sæsonen.
Praktisk Information
Dette er et af Let's Dance hold i Rising Star. Det forventes dermed at du har læst denne holdside rigtig grundigt igennem og er indforstået med følgende, før du tilmelder dig holdet.
Obligatorisk deltagelse i konkurrencer
På dette hold forventes det at du deltager i alle turneringer i løbet af sæsonen. Er du mod forventning forhindret i at deltage i en turnering, skal dette meldes ud til træneren inden 1/10-2024.
Tøjbudget
På dette hold vil du skulle forvente at betale 800 kr. for kostumer/rekvisitter.
Konkurrencer og Arrangementer 24/25 : sted & priser
FIND DATOER & TILMEDLING TIL ALLE ARRANGEMENTER LIGE HER
Træningslejr efterår - Risskov (195 kr.)
Julebal - Aarhus (GRATIS)
Træningslejr forår - Risskov (195 kr.)
Klubmesterskab forår - Risskov (125 kr.)
Kaufmann Cup 1. Rangliste - Horsens (150 kr.)
Kaufmann Cup 2. Rangliste - Horsens (150 kr.)
Kaufmann Cup 3. Rangliste - Horsens (150 kr.)
Danmark Danser kvalifikation - Vejle (175 kr.)
Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)
Kræver udtagelse :
(Kaufmann Finale) - København (150 kr.)
(Danmark Finale) - København (175 kr.)
• OBS! Det kræver optagelse at gå på dette hold – det er altså ikke muligt booke prøvetimer på holdet, ligesom man ej heller kan tilmelde sig holdet, med mindre man er blevet udtaget til audition.

Instruktør
Hej, jeg hedder Helena.
Som lille dansede jeg altid rundt der hjemme, men begyndte først at gå til dans som 13 årig. Siden jeg begyndte til dans har jeg danset flere forskellig stilarter – Hip Hop, Girly, Heels, Cheerleading, Samba, Dancehall, Commercial Jazz, Ballet og Modern.
Når jeg går ind til en undervisning eller selv skal danse så glemmer jeg alt andet omkring mig. Jeg bliver glad af at danse og undervise andre. Jeg føler mig virkelig i live, når jeg danser.
Min undervisning vil jeg betegne som både sassy, girly, energisk og lidt beyounce præget.
Jeg har undervist on and off i mere end 10 år – fra jeg var ca. 18 år og til nu. Jeg har undervist i Randers, København og Sydney.
Udover at undervise har jeg medvirket i musikvideoer i Danmark, Malaysia og Australien og danset i liveshows i Taiwan, Danmark og Sydney. Herudover har jeg været Cheearleader i 12 år, arbejdet som Tour Guide ved Silent Disco Tours i Sydney, hvor jeg har arbejdet meget med børn samt haft æren af at danse rundt inden i forskellige mascot figurer.