Stjerne Piger er et af vores populære showdancehold, og et oplagt valg for den øvede danser i 8-10 års alderen, som er klar til at gå mere i dybden med teknik og performance. På Stjerne Piger arbejder vi med detaljer i koreografierne vi danser, og vores super engagerede og kvalificerede instruktør hjælper med at gøre dig helt klar til at stå på en scene!
Vi danser til de nyeste pophits, MGP m.m., og det bliver bestemt ikke kedeligt, når vi arbejder på alt fra udstråling, smidighed, serier over gulvet og masser af varierede og fede dansetrin. I løbet af sæsonen vil vi arbejde i dybden med én primær dans med et overordnet tema. Stjerne Piger er et super sjovt og udfordrende hold, der har en perfekt balance mellem fokus, disciplin og masser af socialisering og hygge!
Praktisk information:
Dette hold er for øvede og meget øvede dansere, og det forventes dermed at du har læst denne holdside rigtig grundigt igennem og er indforstået med følgende, før du tilmelder dig holdet. Ved deltagelse på dette hold, forventer vi ligeledes et stort fremmøde hver uge til træning.
(Vurderer træneren indenfor de første 4 uger af sæsonen at dit niveau ikke er svarende til det der er på holdet, vil du blive henvist til et andet hold.)
Obligatorisk deltagelse i konkurrencer:
Dette hold er et af vores talenthold, hvilket betyder at det er et turneringshold. Det forventes at man har en stor lyst til at danse turneringer når man går på dette hold, ligesom at det forventes at man deltager i alle turneringer der er i løbet af sæsonen, da hele koreografien bliver bygget op efter et bestemt antal dansere. Skulle der til nøds være en enkelt turnering man ikke kan deltage i, skal instruktøren informeres om dette, i SÅ GOD TID som muligt og meget gerne i starten af sæsonen, når hele turneringskalenderen kommer ud.
Der vil endvidere blive opkrævet et samlet turneringsgebyr, som dækker alle de turneringer som holdet skal deltage i (bortset fra evt. finaler). Holdet danser 5-7 turneringer i løbet af sæsonen.
Tøjbudget
På dette hold vil du skulle forvente at betale 500 kr. for kostumer/rekvisitter.
Konkurrencer & Arrangementer 24/25 :
FIND DATOER & TILMEDLING TIL ALLE ARRANGEMENTER LIGE HER
Julebal - Aarhus (GRATIS)
Klubmesterskab forår - Risskov (125 kr.)
Kaufmann Cup 1. Rangliste - Horsens (150 kr.)
Kaufmann Cup 2. Rangliste - Horsens (150 kr.)
Kaufmann Cup 3. Rangliste - Horsens (150 kr.)
DM i showdance - Aalborg (175 kr.)
Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)
Kræver udtagelse :
(Kaufmann Finale) - København (175 kr. )
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer undervisningen.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Mit navn er Nicoline, jeg er født i 1999.
Mit danseventyr blev for alvor skudt i gang da jeg som 8-årig forelskede mig i disco-dans, som jeg endte med at danse i 11 år på konkurrenceplan – både nationalt og internationalt. Gennem årene har jeg prøvet kræfter med mange forskellige stilarter, men foruden disco, har showdance også været en af mine helt store dansepassioner. Showdance er noget
jeg stadig danser og konkurrerer den dag i dag.
Dans er mit ultimative frirum. Det er her jeg får lov til at være mig og gøre det jeg elsker allermest. Dans er lig med følelsen af at koble fra, og bare være i nuet. Det kan altid få mig i det bedste humør.
I min undervisning, er der stort fokus på at få skabt en høj energi og en positiv, opbakkende stemning. Det er enormt vigtigt for mig, at alle mine elever føler at de kan parkere hverdagen, slippe tøjlerne i timerne og forlade dansesalen med en fornyet glæde og energi – det er lige præcis dét dansen kan og det er det, jeg ønsker at give videre.
Det høje humør og den entusiatiske stemning, er en topprioritet i min undervisning, men den bærer samtidig præg af genkendelig struktur og seriøsitet der er med til at disciplinere danserne.
Det bedste er at se, når eleverne er motiverede til at gå efter deres mål og drømme – og selvfølgelig, når de opnår dem!
Jeg har siden 2018 været ansat hos Let’s dance hvor jeg har undervist i både showdance, hit fit og børnedans og har her igennem erfaring med alle aldersgrupper og niveauer.