Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Pardans

Eleverne på dette hold har danset ca 2 sæsoner

Pardans
Unge/voksne
Øvede
Risskov, Sal 2
torsdag kl. 18.50 - 19.40
FRA D. 15. August 2024
TIL D. 15. Maj 2025
1.748,62 DKK pr. deltager frem til sommer

Stjerneholdet

Stjerneholdet er det perfekte hold for jer, der har danset i 2 sæsoner og er klar til at tage jeres pardans videre. På Stjerneholdet får I mulighed for at nyde både standard- og latin-danse, hvilket skaber en dejlig variation og spænding i hver undervisningstime. Med 50 minutters hyggelig og inspirerende undervisning pr. gang, er der masser af tid til at fordybe sig i teknikker og koreografier.

Undervisningen på Stjerneholdet handler om at bygge videre på de koreografier, I allerede har lært, samt at finpudse teknikken bag trin, bevægelser og rytmer. Vores dedikerede instruktører sørger altid for en positiv og varm atmosfære, hvor glæden ved dansen er i centrum. Der er altid smil, latter og en stærk følelse af fællesskab, når vi danser sammen.

Instruktørerne på Stjerneholdet lægger stor vægt på, at alle føler sig velkomne og godt tilpas. En afslappet og imødekommende stemning er essentiel for os, så alle kan nyde hver eneste dansetime. Uanset hvor I er i jeres dansekarriere, vil I opleve, at Stjerneholdet er et sted, hvor I kan udvikle jer og have det sjovt.

Vi lover sved på panden, højt humør og en dansefest hver torsdag på Stjerneholdet. Kom og vær med til at gøre endnu en sæson uforglemmelig – vi glæder os til at danse med jer!

•    Husk at I altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis I er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til jer.


•  Kommer I fra en anden danseskole eller har I danset for nogle år tilbage, viser det sig ofte, at I skal have danset et par år yderligere, for at kunne følge med på dette hold - da det sjældent er de samme variationer, der har været brugt på de to danseskoler. Men uanset hvad I har lært, er I altid velkommen, og så kan vi guide jer til det rigtige hold.


•  Mht sko er det helt op til jer, hvad I har det bedst i. Måske er det en fordel, at det ikke er højhælede sko! Det eneste ønske vi har, er, at det er sko med en tør sål - altså ikke beskidte udendørs sko, da mange kommer til at glide i sand og småsten.


•  Er I forhindret én uge i at deltage på den sædvanlige tid, er I altid velkommen til at vælge en anden dag i samme uge, eller tage to lektioner ugen efter. Hvis I er i tvivl om hvilke hold I kan flekse på, hiv gerne fat i en instruktør som kan guide jer.


•  Der er som standard for alle pardansehold 17 undervisningsgange fra august til december og 17 undervisningsgange fra januar til maj. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Camilla Lykke

Jeg hedder Camilla Lykke og er underviser hos Let’s Dance.

Jeg startede med at danse, da jeg var 5 år på Lilli Nicolajsens danseskole i Aalborg.

Jeg startede med at danse ballet og showdance, og kom på elitehold i begge discipliner. Jeg har dog også danset step, jazzballet og jitterbug. Efter et par år blev jeg “headhuntet” til at danse latin og standard, og det blev jeg også helt vild med og kastede mig ud i turneringslivet.

Dans for mig er: liv, ren glæde, den dejligste og bedste måde at udtrykke mig på, inspiration og poesi. Dans er en lille lykkepille.

Min undervisningsstil er umiddelbar, sjov, meget positiv og i øjenhøjde.
Jeg har undervist på Let´s Dance siden 2013.

Jeg er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi og er overbevist om, at dans er en fantastisk terapiform.

Book prøvetime Stjerneholdet

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE