Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Showdance

Et fedt showhold, for dig der allerede har noget erfaring.

Showdance
Teens
Talent
Risskov, Sal 2
mandag kl. 20.50 - 21.40
FRA D. 12. August 2024
TIL D. 02. Juni 2025
2.382,64 DKK pr. deltager frem til sommer
549,84 DKK pr. deltager frem til december

Utopia 13-17 år

Utopia er et showdance hold for den øvede danser, der er klar på udfordringer og sved på panden! Vi danser til den fedeste musik, og vores dygtige underviser vil træne dig i at blive scenevant, selvsikker og en stærk performer i showdance.

På Utopia går vi i løbet af sæsonen i dybden og detaljer med én samlet showdance koreograf, som vi optræder med. Vi lærer danserne at fokusere på detaljer, teknik, udstråling, smidighed, styrke og vigtigst af alt: glæden ved indgå som en del af et stærkt dansefællesskab med sine holdkammerater.

Hos Lets Dance tror vi på, at et trygt og positivt træningsmiljø giver de absolut bedste forudsætninger for at udvikle sig som danser, og garanterer, at der altid vil være en opløftende og sjov stemning i vores smukke lyse sale i Risskov.
Så har du danseerfaring, mod på mere og klar til en udfordring, så er Utopia lige noget for dig!

Praktisk information
Dette hold er for øvede og meget øvede dansere, og det forventes dermed at du har læst denne holdside rigtig grundigt igennem og er indforstået med følgende, før du tilmelder dig holdet. Ved deltagelse på dette hold, forventer vi ligeledes et stort fremmøde hver uge til træning.
(Vurderer træneren indenfor de første 4 uger af sæsonen at dit niveau ikke er svarende til det der er på holdet, vil du blive henvist til et andet hold.)

Obligatorisk deltagelse i konkurrencer
Dette hold er et af vores talenthold, hvilket betyder at det er et turneringshold. Det forventes at man har en stor lyst til at danse turneringer når man går på dette hold, ligesom at det forventes at man deltager i alle turneringer der er i løbet af sæonen, da hele koreografien bliver bygget op efter et bestemt antal dansere. Skulle der til nøds være en enkelt turnering man ikke kan deltage i, skal instruktøren informeres om dette, i SÅ GOD TID som muligt og meget gerne i starten af sæsonen, når hele turneringskalenderen kommer ud.

Der vil endvidere blive opkrævet et samlet turneringsgebyr, som dækker alle de turneringer som holdet skal deltage i (bortset fra evt. finaler). Holdet danser 6-9 turneringer i løbet af sæsonen.

OBS. Er man en øvede/meget øvede danser, men ikke ønsker at danse turneringer, henviser vi til et af vores koreografihold istedet for dette hold.

Tøjbudget

På dette hold vil du skulle forvente at betale 600 kr. for kostumer/rekvisitter. 

 

Konkurrencer & Arrangementer 24/25 : sted & priser

FIND DATOER & TILMEDLING TIL ALLE ARRANGEMENTER LIGE HER 

Træningslejr efterår - Risskov (195 kr.)

Julebal - Aarhus (GRATIS)

Træningslejr forår - Risskov (195 kr.)

Klubmesterskab forår - Risskov (125 kr.)

Kaufmann Cup 1. Rangliste - Horsens (150 kr.)

Kaufmann Cup 2. Rangliste - Horsens (150 kr.)

Kaufmann Cup 3. Rangliste - Horsens (150 kr.)

Danmark Danser kvalifikation - Vejle (150 kr.)

DM i showdance - Aalborg (150 kr.)

Afdansningsbal - Aarhus (GRATIS)

 

Samlet konkurrencegebyr + træningslejre på én sæson : 1265 kr.

 

Kræver udtagelse :

(Kaufmann Finale) - København (175 kr.)

(Danmark Finale) - København (175 kr.)

 

•  Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•  På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Róa Højgaard Slot

Jeg hedder Róa.
Jeg har danset siden jeg var 5 år gammel, og siden jeg som 9-årig begyndte at danse på eliteplan, har dansen fyldt det meste af min hverdag.

Jeg er en alsidig danser og behersker en del stilarter som show, musical, contemporary, ballet, experimental, jazz, hip hop, commercial m.m.

Gennem mine år som danser har jeg udviklet en dyb forståelse for bevægelsens sprog og en stor kærlighed til dansens kunst. Jeg elsker at optræde og performe – at have muligheden for at dele min passion med andre dansere og et publikum.

Jeg elsker at formidle følelser og fortællinger med kroppen. Jeg nyder at udfordre mig selv og vil nok kategorisere mig selv lidt som en perfektionist, når det kommer til at nørde hver eneste bevægelse.

Jeg har gennem 9 år konkurreret som showdancer i adskillige konkurrencer og med rigtig gode resultater. Jeg har derudover også optrådt ved en del forskellige shows både i ind- og udland. Jeg har bl.a. danset ved prisuddelinger som The Voice Radio Awards og DR’s Sportsgalla, medvirket som danser i spillefilmen ‘Esthers Orkester’, optrådt til flere events i London samt optrådt med artister som Suspekt & Aneeda.

Jeg ønsker at videregive min passion og kærlighed for dansen til mine elever ved at skabe en tryg og sjov atmosfære for danserne, hvor vi kan kombinere hygge og læring sammen. Jeg fokuserer på at gøre læring sjovt og motiverende, og jeg stræber efter, at mine elever altid ser frem til træningen og går derfra med fornyet energi og positive oplevelser. Jeg vil samtidig også sørge for, at undervisningen er seriøs og struktureret, så jeg kan hjælpe mine elever i et trygt rum, hvor der er plads til, at alle kan rykke sig mod de drømme og ønsker, de hver især har med deres dans.