Vild med dans er det perfekte hold for par, der enten aldrig har danset før, eller som har en smule erfaring indenfor dansens verden. På dette hold vil I lære de samme danse, som I kender fra TV-programmet Vild Med Dans. Glæd jer til at prøve kræfter med blandt andet Cha cha cha, Jive, Vals og Quickstep.
Vi glæder os til at byde jer op til dans i vores hyggelige lokaler, hvor vores dygtige, udadvendte og smilende instruktører vil guide jer gennem de klassiske og tidløse danse. Hos Let’s Dance tror vi på, at læring bedst sker i et positivt, opbakkende og humoristisk miljø, og vores højtkvalificerede undervisere vil gøre deres yderste for at give jer den bedste oplevelse med dansen i fokus.
Når du melder dig til dette hold, vil du lynhurtigt finde ud af, hvorfor Vild Med Dans er så fantastisk vanedannende. Vi lover, at I vil blive grebet af dansens magi og glæde.
Undervisningen varer 50 min. pr. gang, og vi glæder os til at kunne byde dig velkommen. Vi ses på dansegulvet!
• Husk at I altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis I er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til jer.
• Mht sko er det helt op til jer, hvad I har det bedst i. Måske er det en fordel, at det ikke er højhælede sko! Det eneste ønske vi har, er, at det er sko med en tør sål - altså ikke beskidte udendørs sko, da mange kommer til at glide i sand og småsten.
• Er I forhindret en uge i at deltage på den sædvanlige tid, er I altid velkommen til at vælge en anden dag i samme uge, eller tage to lektioner ugen efter. Hvis I er i tvivl om hvilke hold, I kan flekse på, hiv gerne fat i en instruktør som kan guide jer.
• Der er som standard for alle pardansehold 17 undervisningsgange fra august til december og 17 undervisningsgange fra januar til maj. Obs, falder jeres undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg hedder Camilla Lykke og er underviser hos Let’s Dance.
Jeg startede med at danse, da jeg var 5 år på Lilli Nicolajsens danseskole i Aalborg.
Jeg startede med at danse ballet og showdance, og kom på elitehold i begge discipliner. Jeg har dog også danset step, jazzballet og jitterbug. Efter et par år blev jeg “headhuntet” til at danse latin og standard, og det blev jeg også helt vild med og kastede mig ud i turneringslivet.
Dans for mig er: liv, ren glæde, den dejligste og bedste måde at udtrykke mig på, inspiration og poesi. Dans er en lille lykkepille.
Min undervisningsstil er umiddelbar, sjov, meget positiv og i øjenhøjde.
Jeg har undervist på Let´s Dance siden 2013.
Jeg er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi og er overbevist om, at dans er en fantastisk terapiform.