Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Pardans

Dette hold er for pardansere som har danset i ca. 7 sæsoner.

Pardans
Unge/voksne
Øvede
Risskov, Sal 1
torsdag kl. 19.55 - 20.45
FRA D. 17. August 2023
TIL D. 16. Maj 2024
1.324,05 DKK pr. deltager frem til sommer

Bobleholdet

Bobleholdet et fantastisk hold i pardans, for jer der har danset i ca. 7 sæsoner. Holdet danser alle 10 standard- og latin-danse, og undervisningen varer 50 min. pr. gang.

Undervisningen består af videreudvikling på de koreografier, som holdet har lært, og derudover teknik til udførelsen af trin, bevægelser og rytmer.

Der er altid højt humør og en super god stemning, når instruktørerne fører an og guider og vejleder alle igennem de forskellige danse. Det er utroligt vigtigt for instruktørerne, at alle har det godt, og at der altid er en afslappet og imødekommende stemning. Alle skal føle sig velkommen, og det skal være en fest at komme til dans.

Vi garanterer sved på panden, højt humør og dansefest hver torsdag på Bobleholdet.

Vi glæder os til at danse med jer endnu en sæson!

•    Husk at I altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis I er i tvivl om stilen eller om niveauet på holdet passer til jer.


•  Kommer I fra en anden danseskole eller har I danset for nogle år tilbage, viser det sig ofte, at I skal have danset et par år yderligere, for at kunne følge med på dette hold - da det sjældent er de samme variationer, der har været brugt på de to danseskoler. Men uanset hvad I har lært, er I altid velkommen, og så kan vi guide jer til det rigtige hold.


•  Er I forhindret én uge i at deltage på den sædvanlige tid, er I altid velkommen til at vælge en anden dag i samme uge, eller tage to lektioner ugen efter. Hvis I er i tvivl om hvilke hold I kan flekse på, hiv gerne fat i en instruktør som kan guide jer.


•  Der er som standard for alle pardansehold 17 undervisningsgange fra august til december og 16 undervisningsgange fra januar til maj. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Brian Eriksen

Jeg er medindehaver af Lets Dance sammen med Marianne, og har undervist siden jeg var 15 år gammel. Jeg har taget DS træner- og dommeruddannelse på højeste niveau og danset siden jeg var 3 år gammel. Jeg har været partner med Marianne Eihilt siden 1990. Vi har i alt vundet 10 danske mesterskaber, nordiske mester, sølv og bronze vinder til både EM og VM.
Jeg elsker at få folk til at føle sig hjemme så alle kan hygge sig med hinanden på danseskolen.

Instruktør

Stine Overgård Andersen

Mit navne er Stine og jeg startede allerede med at danse som tre-årig, og blev dengang så bidt af det, at jeg ikke har haft en eneste pause lige siden 🙂

Igennem årene har jeg prøvet lidt forskelligt. Jeg har danset både disko, hiphop, showdance, standard og latin. Det der fangede mig mest, var dog standard og latin. De to stilarter har jeg danset hele mit liv, og jeg har deltaget i både VM, EM og mange andre store internationale konkurrencer, med det. Showdance er jeg de sidste år, også begyndt at vende meget tilbage til, og jeg danser nu også det på eliteniveau.

Dans for mig er noget, jeg ikke kan undvære. Det er fantastisk at udtrykke sig til- og igennem musik. Jeg glemmer alt andet omkring mig, og er tilstedet 100% lige der hvor jeg er. Samtidig er det også en skøn motionsform, hvor jeg får sved på panden, mens alverdens dejlige musik kører i højtalerne.

I min undervisning er det allervigtigst, at man har det sjovt. Det er jo det dans er til for – er det ikke ? 😀

En anden ting der betegner min undervisning er, at jeg altid tilpasser den, i forhold til dem jeg står overfor. Sådan at jeg altid forsøger at møde eleverne, lige der hvor de er. På den måde kan alle udvikle sig mest muligt, og have det sjovt uanset hvad man kommer fra, eller hvordan ens dag har været.

Mit mål med en dansetime er selvfølgelig altid at lære fra mig og gøre eleverne bedre end da de kom. Men derudover er mit mål også at alle går derfra med et stort smil på læben.

Jeg har undervist i over 10 år, og var før det hjælpetræner i mange år. Igennem de år har jeg undervist i mange forskellige stilarter. I starten var undervisningen “bare” et fritidsjob, jeg havde ved siden af skolen, men nu lever jeg af at undervise i dans på fuldtid.

Book prøvetime Bobleholdet

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE