Charmørholdet er et fantastisk hold i pardans, for jer der har danset i ca. 13 sæsoner. Holdet danser alle 10 standard- og latin-danse, og undervisningen varer 55 min. pr. gang.
Undervisningen består primært af teknik og videreudvikling af de koreografier, som holdet har lært.
Der er altid højt humør og en super god stemning, når instruktørerne fører an og guider og vejleder alle igennem alle dansene. Det er vigtigt at alle har det godt, og at der er en afslappet og imødekommende stemning så alle føler sig velkommen hver gang i kommer til dans.
Vi glæder os til at danse med jer endnu en sæson!
• Husk at I altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis I er i tvivl om stilen eller om niveauet på holdet passer til jer.
• Kommer I fra en anden danseskole eller har I danset for nogle år tilbage, viser det sig ofte, at I skal have danset et par år yderligere, for at kunne følge med på dette hold - da det sjældent er de samme variationer, der har været brugt på de to danseskoler. Men uanset hvad I har lært, er I altid velkommen, og så kan vi guide jer til det rigtige hold.
• Er I forhindret én uge i at deltage på den sædvanlige tid, er I altid velkommen til at vælge en anden dag i samme uge, eller tage to lektioner ugen efter. Hvis I er i tvivl om hvilke hold I kan flekse på, hiv gerne fat i en instruktør som kan guide jer.
• Der er som standard for alle pardansehold 17 undervisningsgange fra august til december og 16 undervisningsgange fra januar til maj. Obs: falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg er medindehaver af Lets Dance sammen med Marianne, og har undervist siden jeg var 15 år gammel. Jeg har taget DS træner- og dommeruddannelse på højeste niveau og danset siden jeg var 3 år gammel. Jeg har været partner med Marianne Eihilt siden 1990. Vi har i alt vundet 10 danske mesterskaber, nordiske mester, sølv og bronze vinder til både EM og VM.
Jeg elsker at få folk til at føle sig hjemme så alle kan hygge sig med hinanden på danseskolen.
Instruktør
Mit navne er Stine og jeg startede allerede med at danse som tre-årig, og blev dengang så bidt af det, at jeg ikke har haft en eneste pause lige siden.
Igennem årene har jeg prøvet mange forskellige stilarter. Jeg har danset både disko, hiphop, showdance, standard og latin. Det der fangede mig mest, var dog standard og latin. De to stilarter har jeg danset hele mit liv, og jeg har deltaget i både VM, EM og mange andre store internationale konkurrencer, med det. Showdance er jeg de sidste år, også begyndt at vende meget tilbage til, og jeg danser nu det på eliteniveau.
I min undervisning er det allervigtigste, at man har det sjovt. Det er jo det dans er til for – er det ikke?
En anden ting der betegner min undervisning er, at jeg altid tilpasser den, i forhold til den/ dem jeg står overfor. Jeg forsøger altid at møde eleverne, lige der hvor de er. På den måde kan alle udvikle sig mest muligt, og have det sjovt uanset hvad man kommer fra, eller hvordan ens dag har været.
Mit mål med en dansetime er selvfølgelig altid at lære fra mig og gøre eleverne bedre end da de kom. Men derudover er mit mål også at alle går derfra med et stort smil på læben.
Jeg har undervist i over 12 år, og gør det nu professionelt.
Jeg glæder mig til at se dig til i dansesalen.