Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Contemporary

Et populært hold for dig der vil prøve kræfter med contemporary dans.

Contemporary
Unge/voksne
Øvede
Risskov, Sal 3
mandag kl. 17.00 - 17.50
FRA D. 14. August 2023
TIL D. 03. Juni 2024
1.361,10 DKK pr. deltager frem til sommer

Contemporary 15-25 år

Let’s Dance inviterer dig indenfor i et spændende og grænseløst univers, hvor danserens helt egen fortolkning af musikken er i fokus. I moderne dans fokuserer vi på historiefortælling gennem bløde, frie og tunge bevægelser, og modsat ballet, så handler stilarten om danserens individualitet og kreativitet. Vores dygtige og teknisk stærke undervisere hjælper dig med at udvikle bedre kropsforståelse, musikalitet og teknik, og vi arbejder med teknikker indenfor kontakt-improvisation, floorwork og udstråling. Undervisningen er meget alsidig, og indeholder også indlæring af en masse koreografier, som vi øver og viser for hinanden på holdet.

Vores undervisere vil desuden guide dig gennem teknikker til hvordan du finder inspiration til dine bevægelser alle vegne – i naturen, i vores følelser, i tyngdekraften – inspirationen er alle vegne.

Det bliver super sjovt, og vi glæder os helt vildt til at slippe fantasien og kreativiteten løs sammen med dig!

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Olivia Sommer

Mit navn er Olivia Rose Sommer-Mortensen og er opvokset i Holstebro.

Jeg startede med at danse som 8 årig på Holstebro Balletskoles danselinje. Her blev jeg undervist i en bred vifte af stilarter, heriblandt contemporary, ballet, urban og standard/latin. I mine afsluttende år på Balletskolen og dertil i min gymnasietid, trænede jeg derudover på Dansk Talent Akademi i Holstebro, hvor jeg primært blev undervist i Contemporary teknikker og ballet.

Efter min studentereksamen blev jeg optaget på Codarts University of the Arts, på den fire-årige Bachelor of Dance i Rotterdam, som består af tre års undervisning i Rotterdam med et fjerde år i praktik, hvor jeg dansede i et kompagni i Tyskland. Jeg blev færdiguddannet professionel danser i juli 2023.

Jeg har hertil en hel del undervisningserfaring, og finder stor inspiration i at videregive den viden og glæde, som dansen har givet mig til de mennesker jeg står overfor.

Dans er for mig et samlingspunkt og en fælleskabs-skabende kunstform, som inviterer os ind i et frirum til refleksion og kunstnerisk udfoldelse, og bidrager til at udvikle os som mennesker.

Book prøvetime Contemporary 15-25 år

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE