Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Børnedans

Dette hold er for de ældste børnehavebørn, dvs. ca. 4-6 års alderen.

Børnedans, MGP
Børn
Beg./let øvede
Viby J., Sal 2
tirsdag kl. 16.50 - 17.25
FRA D. 15. August 2023
TIL D. 04. Juni 2024
1.016,32 DKK pr. deltager frem til sommer

Danseprinsesser 4-6 år

Danseprinsesser er et super populært børnehold for de ældste børnehavebørn i ca. 4-6 års alderen.

I denne time vil børnene blive introduceret til nogle af de traditionelle børnedanse, samt en masse sjove lege og små danseserier til bl.a. MGP, Disney, Ramasjang og andet musik, som de kender fra deres hverdag. En time hvor pigerne får mulighed for at prøve en masse forskelligt, og dermed kan finde ud af hvilken retning de evt. har lyst til at fortsætte i efter ét år eller to.

Vi er hos Let’s Dance stolte af vores team af super kvalificerede, tålmodige og positive instruktører, som skaber en tryg atmosfære, hvor børnene både leger og lærer. Vi elsker at sprede danseglæde, og se, hvordan børnene langsomt blomstrer op både motorisk, men også socialt og mentalt gennem bevægelse og musik.

Holdet er tiltænkt som et hold, hvor børnene indenfor kort tid danser alene, og i løbet af kort tid, kan være alene i salen uden de voksne. Der er altid stor forskel på børn i 4-6 års alderen, da nogle af børnene er vant til at danse på danseskolen, mens andre er helt nye og derfor har brug for lidt ekstra tryghed i starten.

Alle elever har to gratis prøvetimer, og i de to dansetimer, må forældrene meget gerne danse med. Herefter foreslår vi, at forældrene stille og roligt, taler med sit barn om, at trække sig ud til siden og indenfor kort tid helt forlader salen.

Det vigtigste for os er, at børnene er trygge, og har en god oplevelse med dansen, og derfor håber vi også, at I som forældre vil tale med jeres børn om, hvorfor nogle kan have forældre med inde i salen (i en periode) mens andre skal ud af salen. Vi er sikre på, at vi ved fælles hjælp, kan få nogle skønne små dansebørn, fyldt med selvtillid og danseglæde!

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Louise Heise

Jeg hedder Louise Heise Jørgensen og er født i 1991.

Jeg har danset siden jeg var 6 år gammel. I gennem årene har jeg danset Jazzballet, Showdance, Modern samt Standard/Latin.

Dans for mig er livsglæde, genererer livsglæde, ungdommelig og forkriskende energi i hverdagen, den bedste medicin til at ´clear-the-mind´.

Min undervisningsstil er kendetegnet ved at være primært kærlig og detaljeorienteret. Strukturen rummer en god blanding af frihed – til at udfolde sig og yde sit bedste i trygge, hjemlige rammer – og en tilpas portion af faste grænser alt efter alder og niveau.

Jeg har undervist i 10 år, i både Danmark og rundt i hele verdenen, hvor jeg har mødt og også lært og udviklet min undervisning gennem disse forskellige kulturer. Jeg har erfaring med alt slags undervisning fra nybegyndere til elitedansere på højeste niveau.

Et uddrag af mine resultater er:
10 x dansk mester,
2 x nordisk mester, 
1 x italiensk mester, 
1 x EM finalist,
1 x World Cup mester.
Jeg har udover det medvirket i musicals, tv, reklamer, og teateropvisninger, og coachet par i sportsdans de sidste 6 år.
Jeg studerer pt. Psykologi på universitet.

Book prøvetime Danseprinsesser 4-6 år

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE