Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Girly Hip Hop

Et af de meget populære hold, for dig som er en øvede danser og ønsker at udvikle dig.

Hip Hop, Girly Hip Hop
Teens
Øvede/Meget Øvede
Viby J., Sal 2
mandag kl. 18.20 - 19.10
FRA D. 14. August 2023
TIL D. 03. Juni 2024
1.361,10 DKK pr. deltager frem til sommer

Girly 13+

Girly hip hop er for dig, der godt kunne tænke sig at danse som Beyonce, Rihanna, Ariana Grande og andre kvindelige superstjerner! Til girly hip hop arbejder vi på feminin fremtoning og på performance, og du lærer at komme ud over scenekanten og blive en selvsikker og powerfuld danser. Girly hip hop er en feminin fortolkning af genren hiphop, og tager derfor udgangspunkt i grooves og hip hop teknik.

Girly hip hop er en megafed, sjov og kommerciel dansegenre, som har til formål at udvikle stærke performere, som danser i musikvideoer, i film og på store livescener.

Du vil lære masser af fede koreografier til de nyeste hits fra radioen, gå catwalks, lære hairwhips og optræde for hinanden i grupper.

Vores instruktør skaber et socialt og trygt miljø, som dansere udvikler sig allerbedst i, og hurtigt vil man opleve et feminint stærk fællesskab! Girly hiphop er super populært, og egner sig perfekt til dig der elsker powerfulde moves med et feminint touch.

Vi glæder os til at byde dig indenfor i et megasjovt danselokale, og til at finde dén selvsikre performer frem, som vi VED at alle har nede i maven!

OBS! Bemærk, at dette er et øvet/ meget øvet hold, og det derfor kræver at man har danseerfaring for at gå på dette showdance hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil hjælpe med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.

Dette hold deltager ikke i konkurrencer udover vores eget klubmesterskab om foråret. Yderligere er det muligt at vise dansen til vores jule- og afdansningsbal.

 

 

  • Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig

  • På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.

  • Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.

  • Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Johanna Jespersen

Mit navn er Johanna og jeg er født i 1999.

Jeg startede til dans som 11 årig, efter at have danset rundt på værelset derhjemme i årevis. Som forventet forelskede jeg mig lynhurtigt i at danse. De første år dansede jeg showdance og da jeg som 14-årig startede på Hoptrup Efterskoles danselinje, fik jeg øjnene op for mange nye stilarter. Særligt hiphoppen og stilarter med et mere feminint udtryk fangede mig og er stadig den dag i dag, de stilarter der ligger mig nærest.

Gennem årene har jeg danset på flere forskellige elitehold og kvalicieret mig til DM og EM. I 2018 valgte jeg at stoppe og i stedet fokusere på min egen undervisning og gå efter min drøm som professionel danser. Jeg har rejst til London og LA for at træne og dygtiggøre mig. Al erfaringen tager jeg med mig hjem til min egen undervisning. Jeg har undervist siden 2015 rundt omkring i hele Danmark. Gennem årene har jeg været ansvarlig for utallige koreografiske opsætninger og shows. Jeg er ekstremt passioneret omkring min undervisning og mine elever. Det vigtigste i min egen undervisning er god energi, udvikling og at du som elev føler dig tryg, respekteret og set.

Book prøvetime Girly 13+

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE