Hip hop minicrew er et af vores sejeste hip hop hold, for energiske og danseglade børn i alderen 7-9 år!
Vi byder både drenge og piger indenfor til den fedeste hip hop time, hvor vi danser til de nyeste hits, old school hip hop, seje rytmer og funky beats, der kan få enhver op af stolen.
Vores søde og positive instruktør er mere end klar til at dele sin danseglæde med jer, og vil lære jer alt fra grooves og basis trin til små serier og seje tricks på gulvet. Vi kombinerer læring og leg, og sætter de fedeste hip hop dansetrin sammen til små koreografier, og hvis du er ekstra modig, har du mulighed for at optræde til danseskolens jule- og afdansningsbal! Det plejer at være en stor oplevelse for børnene, at vise forældre og venner hvad de har lært på hip hop minicrew, og vi glæder os hvert år til at se danseglæden i børnenes øjne.
Har man mod på at optræde endnu mere, så vil der være mulighed for at være med til danseskoolens Klubmesterskab i efteråret og det i foråret.
Datoerne for dette er herunder:
Klubmesterskab Efterår | 19-11-23 |
Klubmesterskab Forår | 13-04-24 |
Så snør dine dansesko og gør dig klar til at kaste håndtegn & lære fede energiske koreografier med hip hop Minicrew i Risskov!
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Hej, mit navn er Mejse, og jeg er født i 2008.
Jeg elsker at danse fordi det er der jeg føler mig allermest tilpas og jeg elsker at lære nyt og opnå mål.
Jeg startede med at danse da jeg var 3 år gammel og jeg har elsket det lige siden.
Dans betyder alt for mig og jeg har danset mange forskellige stilarter gennem årene fx. hip hop, showdance, ballet, disco, musical og contemporary.
Det jeg vil have fokus på i mine timer, er at man skal lære en hel masse, mens man samtidigt har det sjovt.
Jeg vægter også fællesskab virkelig højt og jeg vil for alt i verden håbe at mine elever altid vil føle at de er et sted hvor man kan være sig selv og hinandens bedste venner.
Jeg vil gøre alt for at mine elever glæder sig hver gang de skal til træning og at de kommer ind i lokalet med et åbent sind og et engageret mindset, og går ud af døren med gode oplevelser og en masse ny læring.
Udover det har jeg været elitekonkurrence- danser siden 2018 og konkurrerer stadig på eliteniveau den dag i dag.