OVERSIGT OVER HOLD, ELITEAUDITION OG AL INFO OM TILMELDING TIL DEN KOMMENDE SÆSON 24/25

Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hip Hop Style Junior/Voksen

Supplementshold for vores junior og voksne elitedansere og meget øvede

Hip Hop
Teens
Meget øvede/Elite
Risskov, Sal 3
mandag kl. 19.50 - 20.40
FRA D. 14. August 2023
TIL D. 03. Juni 2024

Dette hold er ikke åbent for tilmelding.

Hip Hop Style Junior/Voksen

På Hip Hop Style er der fuld fart over feltet! På dette hold, arbejder vi med flere forskellige forløb, samt stilarter indenfor hiphop genren, ligesom der også vil være fokus på teknikker, kropskontrol, performance og energier. Gennem smil, high fives og masser af feedback og opbakning, lærer vores fantastiske danseinstruktør dig, at få opbygget dén selvtillid det kræver, at stå på en stor scene.

Glæd dig !

OBS! Bemærk, at dette er et meget øvet/elite hold, og det derfor kræver at man har danseerfaring for at gå på dette hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.

•    Dette er primært et supplementshold til vores junior og voksne elitedansere og meget øvede junior og voksne dansere.


 

Instruktør

Elicia Marie Frikke Tiffany

Mit navn er Elicia Tiffany og jeg er født i 1998.

Jeg startede med at danse, da jeg var 2,5 år gammel og har derfor danset lige siden jeg kan huske. Min interesse for at danse startede ved at observere og rejse rundt med mine forældre, som begge var profesionelle dansere og har efterfølgende kun vokset derfra. Det første jeg stiftede bekendtskab med var pardans, hvilket efter nogle år udviklede sig til interessen for showdance og derefter hiphoppen og dens mange stilarter. Jeg har derfor prøvet kræfter med en masse forskellige dansestilarter, men hiphoppen står mit hjerte nærmest og er også den stilart jeg dyrker den dag i dag.

Jeg har turneret i over 15 år – heri både lokalt, men også internationalt og besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler. Efter disse 15 år som aktiv turneringsdanser valgte jeg, at stoppe og derefter istedet fokusere på, at videregive mine danseerfaringer som træner samt gå efter at udleve drømmen som professionel danser. Jeg har derfor i mange år været træner for adskillelige elite turneringshold, som også har dystet på verdensplan og som også besidder adskillelige DM, EM og VM kvalifikationer samt titler.

Til dagligt lever jeg udelukkende som professionel danser, koreograf og underviser. Nogle af mine seneste erfaringer indenfor shows og jobs er bl.a; optræden på Tinderbox Festival, ansat hos Warner music, koreograferet og danset i tidligere X-Factor finalist Reem’s musicvideo, show med Pivot production, show med Barcode brothers, danser og koreograf for ARoS’ 225-års jubilæumsfest, danser og koreograf for Danfoss’ 50-års jubilæumsfest og meget mere!

Dansen er for mig et rum, hvor der er plads til at være sig selv, koble fra og være kreativ. Det er igennem dansen jeg både bearbejder, udtrykker samt føler fortiden og nuet – alt i ét. Det giver et frirum, hvor man ikke skal tage stilling, men blot føle og være til.
Disse principper er nogle af de største fokuspunkter og kerneværdier i min undervisning.
Min undervisning er et frirum for dansere, hvor de kan komme og hygge sig, bearbejde dagligdagen samt lære en masse nyt i et trygt forrum med hinanden. Det er et sted hvor der altid vil være plads til diversitet, udvikling, gensidig respekt samt en dårlig humor.