Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hit Fit Basic

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil danse, forbrænde og have det sjovt på samme tid..!

Hit Fit
Unge/voksne
Alle niveauer
Randers NV
onsdag kl. 17.00 - 17.50
FRA D. 10. Januar 2024
TIL D. 05. Juni 2024
1.021,76 DKK pr. deltager frem til sommer

Hit Fit Basic

Hit Fit Basic er vores nye skud på stammen indenfor Hit Fit konceptet.

Basic er tiltænkt kvinder og mænd, som aldrig har danset før eller, som måske kun har en lille smule erfaring på et dansegulv. Vi har dermed fire niveauer af Hit Fit, og du er meget velkommen til at prøve alle niveauer for at finde det hold, der passer dig bedst.

Foruden Hit Fit Basic har vi bla. også Hit Fit High, Hit fit Dance og Hit Fit Light. Så hvis du vil være helt sikker på at du har fundet den Hit Fit time, der passer allerbedst til dig, så anbefaler vi at du klikker ind og læser om de forskellige muligheder her.

Uanset det niveau du vælger, så er Hit Fit den sjoveste forbrændingstime! Vi har ikke kun taget udgangspunkt i musikken fra de sidste otte årtier, men også den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock´n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, eurodance fra 90-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne,10-erne og 20-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne..!

I Hit Fit følger du blot efter vores instruktør i nogle simple danse, som alle kan være med på. I løbet af ugerne bliver der stille og roligt sat flere bevægelser på, og der kommer nye danse til. Hver Hit Fit Basic time, tager dig igennem både høj og lav intensitet, og er derfor også meget kalorieforbrændende.

Undervisningen gør det ligeledes muligt for hver enkelt elev, at give den ekstra gas eller udføre flere detaljer af koreografien, ud fra deres egne fysiske eller tekniske evner.

Hit Fit konceptet er udviklet af Marianne Eihilt og Mirja Kennedy, som også vælger musikken og laver hovedparten af alle dansene. Hvert halve år kommer der nye danse til, og her sammensætter den enkelte instruktør sit eget program ud fra Mariannes og Mirjas liste af hit numre og koreografier fra de sidste otte årtier. Så kan du ikke få nok af Hit Fit, er det oplagt at tilmelde dig flere hold om ugen, da hver instruktør sætter sit eget præg på timen, samtidig med at der vil være genkendelighed i de fleste danse!

En danser fortæller... På mit hitfit hold er vi blevet enige om at intet humør kan være så dårligt at det ikke er gået over efter en hitfit time

GLÆD DIG!

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    De gange du evt. er forhindret i at møde op på din normale træningstid, er du velkommen til at flexe til et af vores andre hold.


•  Fra januar til juni er der 20 undervisningsgange. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Mille Ginnerskov

Jeg hedder Mille og jeg er født i år 2002. 

Som 4-årige startede jeg til dans og siden jeg var 8 år gammel har jeg danset konkurrencedans hos Lets Dance. Her var det Showdance som jeg forelskede mig i og har min store interesse indenfor. Udover showdance har jeg gennem årene også danset mange andre stilarter heriblandt Musical, Ballet, Moderne og Girly Hiphop.

For mig er dansen et frirum hvor man kan drage hen for at glemme alt om tid og sted. Det er et frirum hvor man kan udtrykke sig selv uden bekymringer og det vil altid gøre mig i bedre humør. 

I min undervisning er det vigtigste at man mærker danseglæden og har det sjovt med at danse. På samme tid vil der også være fokus på at udvikle den enkelte danser samt holdet som helhed. Jeg elsker at se eleverne have det sjovt mens de danser, samtidig med at de opnår deres mål. 

Gennem mange års danseerfaring har jeg opbygget en viden omkring forskellige genrer og danseteknikker, som jeg kan formidle videre.

Book prøvetime Hit Fit Basic

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE