OVERSIGT OVER HOLD SAMT AL INFO OM TILMELDING TIL DEN KOMMENDE SÆSON 24/25

Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hit Fit Basic

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil danse, forbrænde og have det sjovt på samme tid..!

Hit Fit
Unge/voksne
Alle niveauer
Risskov, Sal 3
tirsdag kl. 16.55 - 17.45
FRA D. 12. Marts 2024
TIL D. 04. Juni 2024
386,25 DKK pr. deltager frem til sommer

Hit Fit Basic

Hit Fit Basic er vores nye skud på stammen indenfor Hit Fit konceptet.

Basic er tiltænkt kvinder og mænd, som aldrig har danset før eller, som måske kun har en lille smule erfaring på et dansegulv. Vi har dermed fire niveauer af Hit Fit, og du er meget velkommen til at prøve alle niveauer for at finde det hold, der passer dig bedst.

Foruden Hit Fit Basic har vi bla. også Hit Fit High, Hit fit Dance og Hit Fit Light. Så hvis du vil være helt sikker på at du har fundet den Hit Fit time, der passer allerbedst til dig, så anbefaler vi at du klikker ind og læser om de forskellige muligheder her.

Uanset det niveau du vælger, så er Hit Fit den sjoveste forbrændingstime! Vi har ikke kun taget udgangspunkt i musikken fra de sidste otte årtier, men også den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock´n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, eurodance fra 90-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne,10-erne og 20-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne..!

I Hit Fit følger du blot efter vores instruktør i nogle simple danse, som alle kan være med på. I løbet af ugerne bliver der stille og roligt sat flere bevægelser på, og der kommer nye danse til. Hver Hit Fit Basic time, tager dig igennem både høj og lav intensitet, og er derfor også meget kalorieforbrændende.

Undervisningen gør det ligeledes muligt for hver enkelt elev, at give den ekstra gas eller udføre flere detaljer af koreografien, ud fra deres egne fysiske eller tekniske evner.

Hit Fit konceptet er udviklet af Marianne Eihilt og Mirja Kennedy, som også vælger musikken og laver hovedparten af alle dansene. Hvert halve år kommer der nye danse til, og her sammensætter den enkelte instruktør sit eget program ud fra Mariannes og Mirjas liste af hit numre og koreografier fra de sidste otte årtier. Så kan du ikke få nok af Hit Fit, er det oplagt at tilmelde dig flere hold om ugen, da hver instruktør sætter sit eget præg på timen, samtidig med at der vil være genkendelighed i de fleste danse!

En danser fortæller... På mit hitfit hold er vi blevet enige om at intet humør kan være så dårligt at det ikke er gået over efter en hitfit time

GLÆD DIG!

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i marts, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til.


•    De gange du evt. er forhindret i at møde op på din normale træningstid, er du velkommen til at flexe til et af vores andre hold.


•  Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Elise Anesen

Jeg har danset siden jeg var helt lille bl.a. ballet, showdance og sportsdans.
Jeg har altid elsker at undervise og haft egne dansehold i over 15 år, bl.a. ved Let’s Dance, Aarhus Academy for Global Education, Aarhus Studenter Gymnastik og Vejlby IK. Hver uge har jeg workshop i Dans og udtryk på forskellige skoler igennem Dansk Skoleidræt og et par gange om året er jeg instruktør på DGI’s instruktørkurser over hele landet.
Jeg elsker at være på og levere en undervisning, der vækker gejst både på mine faste ugentlige hold samt til større events som polterabend, fødselsdage, DGI’s landsstævne og Idrætslærernes Forum.

Jeg er lærer og lægger stor vægt på, at dans skal være sjovt både for børn og voksne og at alle skal have en succesoplevelse med dansen.

Book prøvetime Hit Fit Basic

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE