Dette er et hold for dem der bare gerne vil have lov til at danse alle de danse vi kender fra Vild Med Dans, som f.eks.: Cha cha, Jive, Vals og Quickstep. Holdet er for alle niveauer fra letøvede til erfarne, idet vi tager udgangspunkt i hver enkelt pars niveau og lægger op til en dialog om ønsker til indhold i undervisningen.
Vi vil have en fælles platform i form af få variationer i hver dans, som vi kan tage udgangspunkt i til fælles undervisning i tekniske detaljer, selvom hovedvægten vil bestå af individuel vejledning.
Nye variationer i de forskellige danse vil blive taget op i takt med ønsker og behov fra holdet.
Vi glæder os til at byde jer inden for i vores skønne lokaler i Viby, hvor Michael og Dorthe vil være der til at guide jer gennem de forskellige danse.
Hos Let’s Dance tror vi på læring gennem et positivt, opbakkende og humoristisk miljø, og vores højtkvalificerede underviseres fineste opgave er, at give dig den bedste oplevelse, som du glæder dig til at komme tilbage til hver eneste uge. Melder du dig til dette hold, vil du lynhurtigt finde ud af, hvorfor Vild Med Dans er så fantastisk vanedannende.
Undervisningen varer 50 min. pr. gang.
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Kommer I fra en anden danseskole eller har I danset for nogle år tilbage, viser det sig ofte, at I skal have danset et par år yderligere, for at kunne følge med på dette hold - da det sjældent er de samme variationer, der har været brugt på de to danseskoler. Men uanset hvad I har lært, er I altid velkommen, og så kan vi guide jer til det rigtige hold.
• Er I forhindret én uge i at deltage på den sædvanlige tid, er I altid velkommen til at vælge en anden dag i samme uge, eller tage to lektioner ugen efter. Hvis I er i tvivl om hvilke hold I kan flekse på, hiv gerne fat i en instruktør som kan guide jer.
• Der er som standard for alle pardansehold 17 undervisningsgange fra august til december og 17 undervisningsgange fra januar til maj. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg hedder Dorthe Bach og er født i 1957
Jeg startede med at danse som 4 årig og har danset både Standard/Latin og Jazzgymnastik.
Dans er for mig livsglæde og god motion.
Som person er jeg meget glad, positiv og energisk.
Jeg har undervist VMD hold hos Lets Dance siden 2015. desuden har jeg tidligere undervist i rytmisk gymnastik en del år i fitness centre og idrætsforening.
Herudover er jeg selv tidligere sportsdanser, hvor jeg deltog i flere konkurrencer.
Instruktør
Jeg hedder Michael Kristensen og er født i 1957.
Jeg startede til dans som 6-årig, og har danset standard og latin lige siden.
Jeg er tidligere sportsdanser og har selv deltaget i forskellige konkurrencer.
Dans er for mig livsglæde, energi og motion.
Som person og underviser er jeg glad, positiv og energisk.
Jeg har undervist VMD hold hos Lets Dance siden 2015. Desuden har jeg i en årrække undervist på trænerkurser, lederkurser og dommerkurser i DBU regi.
Og så har jeg 37 års erfaring som lærer i folkeskolen.