OVERSIGT OVER HOLD SAMT AL INFO OM TILMELDING TIL DEN KOMMENDE SÆSON 24/25

Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Klassisk Ballet

En klassisk ballet time fra 11 år og op - til og med voksne.

Ballet
Teens
Beg./let øvede
Risskov, Sal 3
torsdag kl. 16.55 - 17.55
FRA D. 17. August 2023
TIL D. 06. Juni 2024
544,45 DKK pr. deltager frem til sommer

Klassisk Ballet

Velkommen til Klassisk Ballet! Til timen lærer vi dig alt om de grundlæggende teknikker indenfor ballet, og øver alt fra ”plié”, ”piruette” og ”assamblé” til den rette balletholdning og de forskellige positioner.

Du vil blive undervist af vores søde og højtkvalificerede balletunderviser, som sørger for at forklare dig den specifikke teknik grundigt og detaljeret, så du kan udvikle dig og blive bedre time for time. Ballet teknik er meget præcis, og det tager tid og arbejde at blive bedre, så derfor er det super vigtigt for os, at dine undervisere er positive og støttende!

Timen starter med en klassisk stang-skole, hvor I står ved barren. Herefter laves der enkelte ballet øvelser på gulvet, og i løbet af sæsonen lærer vi små koreografier til smuk klassisk musik. Ballet udføres med ynde og præcision, men tag endelig ikke fejl – det er intens og fantastisk træning, som styrker hele din krop, retter dig op og giver dig fleksible lange muskler!

Holdet er for dig der enten er helt nybegynder eller har lidt erfaring indenfor ballet. Danser du til dagligt andre dansestilarter, vil ballet helt klart også gavne dig, da stilarten giver dig tekniske færdigheder som understøtter enhver stilart!

Obs! Holdet er fra 11 år og op. Dvs både børn, unge og voksne har mulighed for at danse på dette hold.

Vi glæder os til at byde dig indenfor til klassisk ballet i vores smukke lyse lokaler i Risskov!

Påklædning: Til denne time anbefaler vi, at eleverne ankommer i dragt og trikot (eller andet tætsiddende tøj) samt balletsko. Tøjet er blot anbefalinger, men det er et krav, at håret samles i en knold. Tøj og sko kan f.eks. købes på balletbutikken.dk.

 

 

 

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Olivia Sommer

Mit navn er Olivia Rose Sommer-Mortensen og er opvokset i Holstebro.

Jeg startede med at danse som 8 årig på Holstebro Balletskoles danselinje. Her blev jeg undervist i en bred vifte af stilarter, heriblandt contemporary, ballet, urban og standard/latin. I mine afsluttende år på Balletskolen og dertil i min gymnasietid, trænede jeg derudover på Dansk Talent Akademi i Holstebro, hvor jeg primært blev undervist i Contemporary teknikker og ballet.

Efter min studentereksamen blev jeg optaget på Codarts University of the Arts, på den fire-årige Bachelor of Dance i Rotterdam, som består af tre års undervisning i Rotterdam med et fjerde år i praktik, hvor jeg dansede i et kompagni i Tyskland. Jeg blev færdiguddannet professionel danser i juli 2023.

Jeg har hertil en hel del undervisningserfaring, og finder stor inspiration i at videregive den viden og glæde, som dansen har givet mig til de mennesker jeg står overfor.

Dans er for mig et samlingspunkt og en fælleskabs-skabende kunstform, som inviterer os ind i et frirum til refleksion og kunstnerisk udfoldelse, og bidrager til at udvikle os som mennesker.

Book prøvetime Klassisk Ballet

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE