OVERSIGT OVER HOLD, ELITEAUDITION OG AL INFO OM TILMELDING TIL DEN KOMMENDE SÆSON 24/25

Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Latin Beat

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil svinge hofterne til de lærte latinske rytmer.

Latin Beat
Unge/voksne
Beg./let øvede
Risskov, Sal 1
lørdag kl. 10.15 - 11.05
FRA D. 19. August 2023
TIL D. 01. Juni 2024

Dette hold er ikke åbent for tilmelding.

Latin Beat

Latin Beat er den fedeste dansetime, hvor du lærer én af de verdensberømte latinamerikanske danse pr. undervisningsgang. Gør dig klar til at glemme tid og sted, når du til Latin Beat forlader dansesalen i Risskov i en times tid, og i stedet får følelsen af at du er en del af en eksotisk samba til karnival i Rio. Den næste uge sætter vi tiden i stå med en sensuel og langsom rumba, og ugen efter, svinger vi hofterne i en cha cha, som dansede vi på gadehjørnet en lun sommeraften i Spanien. Glæd dig også til den tyrefægterinspirerede dans Pasodoble, som en sjov kontrast til den up-tempo stilart jive!

I den første del af timerne vil vi altid gennemgå en lille koreografi, efterfulgt af lidt teknik, hvorefter vi kombinerer koreografi og teknik, så vi får pulsen op og masser af sved på panden. Målet med timen er, at få repeteret trinene, så meget som muligt, så ALLE kan være med og får en succesoplevelse, hver eneste uge. Som ugerne går, vil I kunne flere koreografier udenad, og der vil komme mere og mere puls ind over, så det i sidste ende, bliver mere og mere en forbrændingstime.

Latin Beat er et hold, hvor du danser alene og kan afprøve din indre latinoglød! Vores passionerede, uhøjtidelige og positive instruktør glæder sig helt vildt til at se dig!

Nedenfor kan du se hvad en af vores dansere siger om Latin Beat:
Latin Beat er den skønneste dansetid (...) Holdet er fyldt med glade deltagere. 
Latin Beat er tilmed den perfekte feminine danse- motionsform for mig som har følger efter brystkræft og ikke så gerne hopper og springer for meget rundt. Jeg er vild med det.

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•  De gange du evt. er forhindret i at møde op på din normale træningstid, er du velkommen til at flexe til et af vores andre hold.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Camilla Lykke

Jeg hedder Camilla Lykke og er underviser hos Let’s Dance.

Jeg startede med at danse, da jeg var 5 år på Lilli Nicolajsens danseskole i Aalborg.

Jeg startede med at danse ballet og showdance, og kom på elitehold i begge discipliner. Jeg har dog også danset step, jazzballet og jitterbug. Efter et par år blev jeg “headhuntet” til at danse latin og standard, og det blev jeg også helt vild med og kastede mig ud i turneringslivet.

Dans for mig er: liv, ren glæde, den dejligste og bedste måde at udtrykke mig på, inspiration og poesi. Dans er en lille lykkepille.

Min undervisningsstil er umiddelbar, sjov, meget positiv og i øjenhøjde.
Jeg har undervist på Let´s Dance siden 2013.

Jeg er uddannet kandidat i pædagogisk psykologi og er overbevist om, at dans er en fantastisk terapiform.