Ministars er et af vores populære showdancehold, og er et oplagt valg for den øvede danser i 8-10 års alderen, som er klar til at gå mere i dybden med teknik og performance. På Ministars arbejder vi i detaljer med koreografier, og vores super engagerede og kvalificerede instruktør, hjælper dig med at gøre dig helt klar til at stå på en scene!
Vi danser til de nyeste pophits og masser af MGP, og det bliver bestemt ikke kedeligt, når vi arbejder på alt fra udstråling, smidighed, serier over gulvet og masser af varierede og fede koreografier. Vi lærer at fortælle historier gennem dans, og i løbet af sæsonen vil vi arbejde i dybden med én primær dans med et overordnet tema. Ministars er et super sjovt og udfordrende hold, og har en perfekt balance mellem fokus, disciplin og masser af socialisering og hygge!
OBS! Bemærk, at dette er et meget øvet hold, og det kræver derfor, at du har danseerfaring for at kunne deltage på dette showdance hold. Det er derfor ikke egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil meget gerne være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig. Du er også altid velkommen til at skrive til kontoret.
Hvis du danser på dette hold skal du helst have mod på - og lyst til - at danse turneringer, da der på holdet vil blive brugt en del tid på at forberede sig hertil - specielt i perioden januar-juni. Ønsker du at danse på et meget øvede hold, og ikke danse turneringer, bedes du sige det til instruktøren fra sæsonstart, så hun kan give dig en plads i dansen, som ikke er helt i front - dette vil nemlig give udfordringer senere, når der skal øves formationer til turneringer. Men du er selvfølgelig meget velkommen, uanset om du har lyst til at deltage i turneringer eller ej.
Holdet deltager i følgende turneringer:
Klubmesterskab Efterår | 18-11-23 |
Klubmesterskab Forår | 13-04-24 |
DM Showdance | 18-05-24 |
Kaufmann Cup 1. Rangliste | 27-01-24 |
Kaufmann Cup 2. Rangliste | 06-04-24 |
Danmark Danser Kvalifikations runde | 10-03-24 |
Danmark Danser Finale (hvis udtaget) | 25-05-24 |
Yderligere er der også mulighed for at vise dansen frem til vores jule og afdansningsbal.
Vi glæder os til at se dig på Ministars!
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Jeg hedder Victoria,
Min danserejse startede som 9-årig og siden da har jeg både beskæftiget mig med stilarter såsom showdance, hip hop, heels, ballet, moderne, jazz og musical. Særligt showdance har jeg dyrket meget i form af konkurrencedans, hvor jeg har danset på eliteniveau i 10 år.
Til daglig lever jeg af dansen, hvor jeg underviser alle aldre og niveauer – lige fra børn til voksne og begyndere til eliteniveau. Min helt store passion er at møde mine elever i øjenhøjde og skabe et positivt undervisningsmiljø, hvor man både opnår læring og ny viden samt glæde ved dansen. Gennem mine mange års undervisning af elitehold, har jeg sammen med mine elever, turneret rundt i Danmark og fået en masse flotte resultater med i bagagen.
Jeg håber at vi ses i dansesalen!