Times Square. Neonlys. Det røde tunge tæppe. Publikums forventningsglæde. Rekvisitter. Make-Up. Maestro ved instrumentgraven. Dans. Teater. Sang
– Velkommen til Musical verdenen! –
Hos Lets Dance elsker vi musical-verdenens glitter og glamour, og har derfor skabt det fedeste musical-hold for dig, der vil dele glæden med os! Vi tager udgangspunkt i alle de berømte og højtelskede musicals som Cats, West Side Story, Billy Elliot, Løvernes Konge, Chicago, Fame, men vil også introducerer dig for nogle af de lidt mindre kendte musicals, som også er en kæmpe succés både i Londons West End og på Broadway !
På Musical Madness kombinerer vi stilarterne jazz, ballet og showdance, og arbejder med performance og historiefortælling. Vi øver grundteknikker i opvarmningen, og giver dig en detaljeret basisforståelse for stilarterne, så du kan udvikle dig til hver eneste træning. Du kommer til at lære koreografier til de berømte musicalsange, og vores entusiastiske og søde underviser, vil lære dig en hel masse om, hvordan du udtrykker dig gennem dine bevægelser og udstråling!
I Lets Dance tror vi på succes gennem et positivt, humoristisk og støttende læringsmiljø, hvor alle føler sig trygge og godt tilpas. Vores instruktør glæder sig så meget, til at dele deres passion og kærlighed for dans og musicals med dig.
OBS! Bemærk, at dette er et meget øvet/elite hold, og det derfor kræver at man har danseerfaring for at gå på dette hold. Det er altså IKKE egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig.
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
![](https://www.letsdance.tv/wp-content/uploads/2023/05/Bolette.jpg)
Instruktør
Jeg hedder Bolette, og er født i 1999
Jeg startede med at danse, da jeg var 2-3 år gammel
Jeg har prøvet meget forskelligt i løbet af årerne blandt andet disko, hiphop, moderne, musical og gymnastik. Dog har min passion primært været indenfor standard og latin dans, hvilket jeg i mange år dansede på eliteplan. Pt danser jeg showdance på eliteplan og er utrolig glad for det!
Grundlæggende så er dans for mig glæde, rytmer og liv. Det er en skøn pause fra den normale hverdag, hvor man både fysisk og mental bliver ladt op. Dans udfordrer nemlig hjernen og giver sved på panden, samtidig med at der er skøn musik.
For mig handler det om at dans skal være sjovt og et frirum med plads til alle. OG at den enkelte elev går ud fra dansetimen med en inderlig JUHU-følelse!
Min undervisningsstil er legende og til tider lidt skør, da jeg altid forsøger at give den bedste og mest lærerig danseoplevelse/undervisning med masser af nærvær samt godt humør.
Jeg har gennem hele mit liv elsket, at give viden fra mig samt arbejde med mennesker- unge som gamle.
Jeg har siden sommer 2018 været instruktør ved Let´s Dance, men har i årerne før det undervist på blandt andet workshops og danseskoler rundt om i landet.