OVERSIGT OVER HOLD SAMT AL INFO OM TILMELDING TIL DEN KOMMENDE SÆSON 24/25

Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Børnedans

Dette hold er for de ældste børnehavebørn, dvs. ca. 4-5 års alderen. Holdet er både for piger og drenge.

Børnedans, MGP
Børn
Beg./let øvede
Risskov, Sal 2
mandag kl. 15.30 - 16.05
FRA D. 14. August 2023
TIL D. 03. Juni 2024
254,08 DKK pr. deltager frem til sommer

Ramasjang Club 4-5 år

Velkommen til Ramasjang Club! Holdet for friske og energifyldte 4-5 årige drenge og piger, som ELSKER at fyre den af! I denne time danser vi til en masse kendte og elskede sange fra Ramasjang og MGP og blander det med andre gode børnehits og danske popkunstnere.

Gør jer klar til at forvandle en ellers almindelig eftermiddag til en dansefest uden lige, hvor det kun er fantasien sætter grænser. På Ramasjang Club lærer børnene små danseserier og bliver introduceret til rytmer, kropsholdning, motorikforståelse og meget mere - og så garanterer vi masser af smil, grin og highfives.

Vi er i Let’s Dance super stolte af vores topkvalificerede og søde instruktører, som tilrettelægger undervisningen således, at der er den perfekte balance mellem leg og læring. Det er altafgørende for os at børnene lærer samtidig med at de udvikler en kærlighed og en glæde ved musik og bevægelse. Ramasjang Club er en sjov time med fart og feltet og en masse god dansemusik, som dit barn med garanti vil elske!

På dette hold danser børnene alene, og i løbet af kort tid, er det også meningen at de kan være alene i salen uden forældre. Der er altid stor forskel på børn i 4-5 års alderen, og nogle af børnene er vant til at danse på danseskolen, mens andre er helt nye, hvilket også kan have betydning for, hvor hurtigt at barnet føler sig trygt uden sin mor eller far.

Alle elever har to gratis prøvetimer og i de to dansetimer, må forældrene meget blive i salen og kigge med/danse med. Herefter foreslår vi, at I stille og roligt, taler med jeres barn om, at trække jer ud til siden og indenfor kort tid helt forlader salen.

Det vigtigste for os er, at børnene er trygge, og har en god oplevelse med dansen, og derfor håber vi også, at I som forældre vil tale med jeres børn om, hvorfor nogle kan have forældre med inde i salen (i en periode) mens andre skal ud af salen, og så er vi sikre på, at vi ved fælles hjælp, kan få nogle skønne små dansebørn, fyldt med selvtillid, til at klare den alene. Vi oplever også ofte, at børnene har meget bedre "ro" til at koncentrere sig om dansen, hvis forældrene ikke sidder i salen, hvorfor de på den både vil vil endnu mere ud af undervisningen.

 

 

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Selma Sølgaard-Kyng

Hej med jer! Mit navn er Selma,

Jeg har danset siden jeg var helt lille, og har elsket det lige siden. Gennem årene har jeg danset meget forskelligt som showdance, hip hop, hit fit, ballet og contemporary.

I de sidste 4 år jeg danset showdance på eliteplan.

Dans er noget af det jeg elsker allermest! Det giver mig en masse livsglæde og energi. Jeg nyder altid at stå i dansesalen. Man kan ikke blive andet end glad af at danse, og jeg elsker hvordan man kan udtrykke sig gennem dansen samtidig med, at man har det sjovt. Dans er mit frirum og jeg elsker at man bare kan være i nuet.

I min undervisning vil jeg lægge stor vægt på, at der skal være en positiv stemning. Mine elever skal gå fra timen med et smil på læben og altid føle sig trygge. Derfor lægger jeg også enormt meget vægt på, at der skal være en god holdånd på mine hold.

Det er også meget vigtigt for mig at mine elever udvikler sig og lærer en masse nye ting. Min undervisning bærer præg af højt humør, danseglæde og fokus på udvikling og læring.

Jeg har gennem flere år været hjælpetræner på Let’s Dance, hvor jeg har fået både vejledning og erfaring.

Book prøvetime Ramasjang Club 4-5 år

DU HAR TO GRATIS PRØVETIMER PÅ HVERT HOLD. DU BOOKER ÉN AF GANGEN.

Du er nu tilmeldt prøvetime

tirsdag 1/3 2023 kl. 17.00 - 18.15

LUK VINDUE