OVERSIGT OVER HOLD SAMT AL INFO OM TILMELDING TIL DEN KOMMENDE SÆSON 24/25

Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Show Style Junior/Voksen

Supplementshold for vores junior- og voksne elitedansere

Showdance
Unge/voksne
Elite
Risskov, Sal 1
onsdag kl. 17.45 - 18.35
FRA D. 16. August 2023
TIL D. 05. Juni 2024
544,44 DKK pr. deltager frem til sommer

Show Style Junior/Voksen

OBS ! Dette er et af vores supplementshold til vores junior og voksen elitedansere, hvilket betyder at det kræves at man er udtaget til et af vores elitehold, for at deltage på dette hold.

For at sikre, at de rigtige bliver tilmeldt holdet, bedes I skrive hvilket elitehold I er udtaget til ifm. tilmelding.

På Show Style arbejder vi på kropskontrol, udstråling, energi, samt at få opbygget den selvtillid det kræver, at stå på en stor scene.

Gennem smil og masser af både feedback & opbakning, lærer vores dygtige instruktør dig, hvordan du fortæller en historie gennem dans. Der undervises i koreografi, teknik og øver os i at optræde foran hinanden på holdet med mindre serier og koreografier.

Da dette hold fungerer som et supplementshold, vil der indgå teknik og øvelser over gulv, som er særdeles brugbare i alle de koreografier, og dansestile danserne beskæftiger sig med.

Musikken vi danser til på holdet, er alt fra de absolut nyeste popsange til gode gamle klassikere.

Vi ses på Showstyle Junior/ Voksen!

 

•    Dette er primært et supplementshold til vores junior og voksne elitedansere.


 

Instruktør

Nicoline Skytte Pedersen

Mit navn er Nicoline, jeg er født i 1999.

Mit danseventyr blev for alvor skudt i gang da jeg som 8-årig forelskede mig i disco-dans, som jeg endte med at danse i 11 år på konkurrenceplan – både nationalt og internationalt. Gennem årene har jeg prøvet kræfter med mange forskellige stilarter, men foruden disco, har showdance også været en af mine helt store dansepassioner. Showdance er noget
jeg stadig danser og konkurrerer den dag i dag.

Dans er mit ultimative frirum. Det er her jeg får lov til at være mig og gøre det jeg elsker allermest. Dans er lig med følelsen af at koble fra, og bare være i nuet. Det kan altid få mig i det bedste humør.

I min undervisning, er der stort fokus på at få skabt en høj energi og en positiv, opbakkende stemning. Det er enormt vigtigt for mig, at alle mine elever føler at de kan parkere hverdagen, slippe tøjlerne i timerne og forlade dansesalen med en fornyet glæde og energi – det er lige præcis dét dansen kan og det er det, jeg ønsker at give videre.

Det høje humør og den entusiatiske stemning, er en topprioritet i min undervisning, men den bærer samtidig præg af genkendelig struktur og seriøsitet der er med til at disciplinere danserne.
Det bedste er at se, når eleverne er motiverede til at gå efter deres mål og drømme – og selvfølgelig, når de opnår dem!

Jeg har siden 2018 været ansat hos Let’s dance hvor jeg har undervist i både showdance, hit fit og børnedans og har her igennem erfaring med alle aldersgrupper og niveauer.