Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Showdance

Et fedt showhold, for dig der er helt nybegynder eller kun har lidt erfaring

Showdance
Teens
Beg./let øvede
Risskov, Sal 3
onsdag kl. 19.15 - 20.05
FRA D. 16. August 2023
TIL D. 05. Juni 2024
1.451,84 DKK pr. deltager frem til sommer

Show Teens 13-17 år

Kan du godt lide at danse, og vil du starte til en fed sportsgren med dine venner? Eller drømmer du om en dag at stå på en stor scene med flotte kostumer, fantastisk musik og et stort publikum? Uanset hvad, så er Show Teens lige noget for dig!

Show Teens er et begynder/let øvet hold for dansere i alderen 13-17 år, som elsker at danse, og vildt gerne vil lære fede showdancetrin! Vi danser til de nyest populære sange som du kender fra radioen, og vi garanterer en kæmpe dansefest med smil og udfordringer! Danserne på Show Teens bliver præsenteret for smidighed, lidt styrke, teknik hen over gulvet og derudover lærer vi masser af både lette- men også lidt sværere koreografier.

Udstråling er altafgørende for en showdanser, og derfor vil vores fantastiske, positive og engagerede instruktør, lære dig alt hvad der er at vide om at optræde på en scene!

Gør dig klar til en af Let’s Dance's sjoveste dansetimer fyldt med energi, positivitet og danseglæde, hvor alle kan være med!

På holdet vil I lære en koreografi, som I har mulighed for at vise til både julebal og afdansningsbal for forældre og venner, hvilket plejer at være en rigtigt fed måde for børnene at vise hvad de har lært i løbet af sæsonen. Har man mod på at optræde/ konkurrere endnu mere, så vil der være mulighed for at deltage i danseskolens klubmesterskab i efteråret, samt det i foråret. Derudover er det muligt at deltage i DM i Showdance.

Klubmesterskab Efterår19-11-23
Klubmesterskab Forår13-04-24
DM Showdance18-05-24

 

På med danseskoene og fyld drikkedunken  -  Vi ses på Show Teens!

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen eller om niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Stine Overgård Andersen

Mit navne er Stine og jeg startede allerede med at danse som tre-årig, og blev dengang så bidt af det, at jeg ikke har haft en eneste pause lige siden 🙂

Igennem årene har jeg prøvet lidt forskelligt. Jeg har danset både disko, hiphop, showdance, standard og latin. Det der fangede mig mest, var dog standard og latin. De to stilarter har jeg danset hele mit liv, og jeg har deltaget i både VM, EM og mange andre store internationale konkurrencer, med det. Showdance er jeg de sidste år, også begyndt at vende meget tilbage til, og jeg danser nu også det på eliteniveau.

Dans for mig er noget, jeg ikke kan undvære. Det er fantastisk at udtrykke sig til- og igennem musik. Jeg glemmer alt andet omkring mig, og er tilstedet 100% lige der hvor jeg er. Samtidig er det også en skøn motionsform, hvor jeg får sved på panden, mens alverdens dejlige musik kører i højtalerne.

I min undervisning er det allervigtigst, at man har det sjovt. Det er jo det dans er til for – er det ikke ? 😀

En anden ting der betegner min undervisning er, at jeg altid tilpasser den, i forhold til dem jeg står overfor. Sådan at jeg altid forsøger at møde eleverne, lige der hvor de er. På den måde kan alle udvikle sig mest muligt, og have det sjovt uanset hvad man kommer fra, eller hvordan ens dag har været.

Mit mål med en dansetime er selvfølgelig altid at lære fra mig og gøre eleverne bedre end da de kom. Men derudover er mit mål også at alle går derfra med et stort smil på læben.

Jeg har undervist i over 10 år, og var før det hjælpetræner i mange år. Igennem de år har jeg undervist i mange forskellige stilarter. I starten var undervisningen “bare” et fritidsjob, jeg havde ved siden af skolen, men nu lever jeg af at undervise i dans på fuldtid.