Star Girls er holdet for de sejeste dansestjerner i alderen 7-9 år! Glæd dig til en super sjov og hyggelig time, hvor vi danser til nogle af de mest populære sange, som du kender fra radioen. Vores søde og dygtige instruktør vil lære dig en masse fede showdancetrin kombineret med en lille smule teknik hen over gulvet, og du lærer alt fra kropsholdning til takter og kontrol.
I showdance er udstråling og performance noget af det allervigtigste, og derfor arbejder vi også rigtigt meget med, hvordan man optræder foran et publikum! Du lærer hvordan du udtrykker en følelse gennem dine bevægelser, og der vil komme et par danse som vi går i dybden med. I løbet af sæsonen vil Star Girls optræde til både juleballet og afdansningsballet, hvilket altid er en super sjov mulighed for at vise hvad de har lært!
Glæd dig til en dansetime med fart over feltet, fede showdance trin og højt humør! Vi glæder os så meget til at gøre dig en del af en fantastisk dansefamilie hos Lets Dance.
OBS! Bemærk, at dette er et øvet hold, og det kræver derfor, at du har danseerfaring for at kunne deltage på dette showdance hold. Det er derfor ikke egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil meget gerne være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig. Du er også altid velkommen til at skrive til kontoret.
Hvis du danser på dette hold skal du helst have mod på - og lyst til - at danse turneringer, da der på holdet vil blive brugt en del tid på at forberede sig hertil - specielt i perioden januar-juni. Ønsker du at danse på et meget øvede hold, og ikke danse turneringer, bedes du sige det til instruktøren fra sæsonstart, så hun kan give dig en plads i dansen, som ikke er helt i front - dette vil nemlig give udfordringer senere, når der skal øves formationer til turneringer. Men du er selvfølgelig meget velkommen, uanset om du har lyst til at deltage i turneringer eller ej.
Klubmesterskab Efterår | 18-11-23 |
Klubmesterskab Forår | 13-04-24 |
DM Showdance | 18-05-24 |
Kaufmann Cup 1. Rangliste | 27-01-24 |
Danmark Danser Kvalifiaktions runde | 10-03-24 |
Danmark Danser Finale (hvis udtaget) | 25-05-24 |
Yderligere er der også mulighed for at vise dansen frem til vores jule og afdansningsbal.
• Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.
• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.
• På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.
• Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.
Instruktør
Hej, jeg hedder Isabella
Jeg var 2 år gammel da jeg startede til dans og er blevet ved siden da.
Jeg har danset mange forskellige stilarter, blandt andet; Ballet, Disco, Hiphop, Girly Hip Hop, Musical, og Moderne.
Som mindre gik jeg meget op i at bruge min krop, hvilket startede med at jeg gik fra Cheerleading og Gymnastik til Svømning og Badminton , men det var dans, der virkelig fangede mig.
Som danser er det vigtigt for mig at kunne udtrykke sig, men vigtigst af alt, have det sjovt.
I mine forrige år som Elitedanser, har jeg gået på holdene Surrender, Start Angels og Team starlight, Diversity og Show kompagniet, hvormed jeg har danset utallige konkurrencer rundt omkring i danmark.
I mine timer er det selvfølgelig aller vigtigst at børnene har det sjovt, og derudfra tilpasser jeg undervisningen efter de dansere, jeg står overfor.
– jeg er på skolen stort set hver eneste dag, og nyder, at Let´s Dance er et sted, hvor der er plads til alle.