Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Hip Hop

Et fedt hold for dig der allerede har noget erfaring.

Hip Hop
Teens
Risskov, Sal 3
torsdag kl. 18.00 - 18.50
FRA D. 17. August 2023
TIL D. 06. Juni 2024

Dette hold er ikke åbent for tilmelding.

Team Fusion 13-17 år

Team Fusion er et super populært hip hop hold, for dig der brænder for at blive udfordret indenfor hip hop! Drømmer du om at danse i musikvideoer, danse i film- og reklamefilm, og at være danser for store kunstnere som Beyoncé, Lady Gaga eller Usher? Så vil denne time give dig en masse redskaber til at komme ét skridt nærmere din dansedrøm.

På Team Fusion lærer du alt fra grooves, teknik og en masse kommercielle koreografier, i samme stil som de koreografier der danses på de helt store scener. Vi holder vores trin og sangvalg up-to-date når vi danser til de nyest hiphop- Rn’B- og popnumre med alle de mest populære kunstnere som du kender.

En del af træningen, som også bliver prioriteret super højt, er udstråling og performance! Vores super kvalificerede instruktør ved hvad det vil sige at stå på en scene, og kan derfor lære dig alt hvad der er at vide om hvordan man optræder for et publikum, hvordan man finder selvtillid frem som danser og hvordan man gennem kropssprog og bevægelser udtrykker glæde, femininitet, forelskelse, toughness, overlegenhed osv. osv.

At være danser på Team Fusion er bestemt aldrig kedeligt, da timerne er præget af høj energi, masser af sjov, teknik i mange forskellige hip hop stilarter, og en hel masse feedback fra instruktøren!

OBS! Bemærk, at dette er et øvet/meget øvet hold, og det kræver derfor, at du har danseerfaring for at kunne deltage på dette showdance hold. Det er derfor ikke egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil meget gerne være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig. Du er også altid velkommen til at skrive til kontoret.

Hvis du danser på dette hold skal du helst have mod på - og lyst til - at danse turneringer, da der på holdet vil blive brugt en del tid på at forberede sig hertil - specielt i perioden januar-juni. Ønsker du at danse på et meget øvede hold, og ikke danse turneringer, bedes du sige det til instruktøren fra sæsonstart, så hun kan give dig en plads i dansen, som ikke er helt i front - dette vil nemlig give udfordringer senere, når der skal øves formationer til turneringer. Men du er selvfølgelig meget velkommen, uanset om du har lyst til at deltage i turneringer eller ej.

Klubmesterskab Efterår 18-11-23
Klubmesterskab Forår 13-04-24
Kaufmann Cup 1. Rangliste 28-01-24
Kaufmann Cup 3. Rangliste 05-05-24
Danmark Danser Kvalifiaktions runde 09-03-24
Danmark Danser Finale (hvis udtaget) 25-05-24

 

Yderligere er der også mulighed for at vise dansen frem til vores jule og afdansningsbal.

•    Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•    Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


•    På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældredag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


•    Fra august til december er der 17 undervisningsgangs og fra januar til juni er der 19. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Jens Julius

Mit navn er Jens Julius, og jeg har stort set danset hele mit liv.

Jeg startede til dans som 2 årig, og har egentlig danset, og fået erfaring, i mange forskellige stilarter herunder standard latin, showdance, contemporary, ballet, men det var helt klart hip hop, som jeg synes var det fedeste. Jeg begyndte derfor allerede på et elite hip hop hold som 11 årig.

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig en hverdag uden at danse. Det er så mange ting for mig, for uanset om jeg er glad, trist, sur eller lignende, så hjælper det altid at danse.

Efter 6 år i elite dans og konkurrenceverdenen, ville jeg gerne prøve kræfter med noget nyt. Jeg startede derfor på holdet Sons of Roses, som er et Performance Crew, hvor vi optræder til forskellige shows og events. Dertil også photoshoots og videoprojekter til Instagram. 

Min erfaring med dans, har derfor givet mig et stort kendskab til både konkurrence og show verdenen, hvilket jeg ser stor fordel i at videregive til mine elever:)

Jeg går meget op i, at mine elever skal have det sjovt mens vi træner, men holdets og personlig udvikling er også højt prioriteret i min undervisning, så alle kan føle, at de bliver bedre og bedre for hver gang vi træner