Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Showdance

Et fedt showhold, for dig der allerede har noget erfaring.

Showdance
Teens
Øvede/Meget Øvede
Risskov, Sal 3
mandag kl. 20.40 - 21.30
FRA D. 14. August 2023
TIL D. 03. Juni 2024
1.361,10 DKK pr. deltager frem til sommer

Utopia 13-17 år

Utopia er et showdance hold for den øvede danser, der er klar på udfordringer og sved på panden! Vi danser til den fedeste musik, og vores dygtige underviser vil træne dig i at blive scenevant, selvsikker og en stærk performer i showdance.

På Utopia går vi i løbet af sæsonen i dybden og detaljer med én samlet showdance koreograf, som vi optræder med til juleballet og afdansningsballet. Vi lærer danserne at fokusere på detaljer, teknik, udstråling, smidighed, styrke og vigtigst af alt: glæden ved indgå som en del af et stærkt dansefællesskab med sine holdkammerater.

Hos Lets Dance tror vi på, at et trygt og positivt træningsmiljø giver de absolut bedste forudsætninger for at udvikle sig som danser, og garanterer, at der altid vil være en opløftende og sjov stemning i vores smukke lyse sale i Risskov.
Så har du danseerfaring, mod på mere og klar til en udfordring, så er Utopia lige noget for dig!

OBS! Bemærk, at dette er et øvet hold, og det kræver derfor, at du har danseerfaring for at kunne deltage på dette showdance hold. Det er derfor ikke egnet til nybegyndere, eller dig med kun lidt danseerfaring. Instruktøren vil meget gerne være behjælpelig med at henvise til et andet hold, hvis hun ikke mener, at niveauet passer til dig. Du er også altid velkommen til at skrive til kontoret.

Hvis du danser på dette hold skal du helst have mod på - og lyst til - at danse turneringer, da der på holdet vil blive brugt en del tid på at forberede sig hertil - specielt i perioden januar-juni. Ønsker du at danse på et meget øvede hold, og ikke danse turneringer, bedes du sige det til instruktøren fra sæsonstart, så hun kan give dig en plads i dansen, som ikke er helt i front - dette vil nemlig give udfordringer senere, når der skal øves formationer til turneringer. Men du er selvfølgelig meget velkommen, uanset om du har lyst til at deltage i turneringer eller ej.

Klubmesterskab Efterår18-11-23
Klubmesterskab Forår13-04-24
DM Showdance18-05-24
Kaufmann Cup 1. Rangliste27-01-24
Kaufmann Cup 3. Rangliste04-05-24
Danmark Danser Kvalifiaktions runde09-03-24
Danmark Danser Finale (hvis udtaget)25-05-24

 

Yderligere er der også mulighed for at vise dansen frem til vores julebal & afdansningsbal.

 

 

•  Husk at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om stilen og niveauet på holdet passer til dig.


•  På alle vores børne/ungdomshold fra 2-18 år, er der forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned. Her er det tilladt at tage billeder/video - dog kun af dit eget barn og uden blitz, så det ikke forstyrrer børnene der danser.


• Selv om vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold, da der løbende vil komme nye koreografier til. De mest oplagte perioder er aug./sep. og jan./feb.


• Fra august til december er der 17 undervisningsgange og fra januar til juni er der 20. Derfor vil prisen være højere for jan./juni end aug./dec. Obs, falder din undervisningsgang på en helligdag har I den undervisningsgang mindre. Dette er fratrukket prisen, så I betaler for de antal timer I får.

Instruktør

Celine Steen Rasmussen

Mit navn er Celine.

Jeg startede med at danse, da jeg var 8 år gammel.
Jeg begyndte med at danse showdance, hvor jeg gik på et konkurrencehold. Jeg dansede showdance i 5 år, og begyndte derefter til hip hop, hvilket jeg har danset lige siden.

Dans for mig er bare noget af det jeg elsker mest. Når jeg danser bliver jeg glad og jeg kan lukke alt det dårlige ud.

Jeg betegner min undervisningsstil som værende sjov, lærerig og glad.

Jeg har undervist på Lets Dance siden 2018. Før det var jeg hjælpetræner i 4 år, hvor jeg har lært og suget til mig af instruktører.